Købmandens Haandbog

229 Vare-Leksikon Sø rin m. m. De faste Limsæber fremstilles af faste Raastoffer som Kokosolie, Palmeolie, Talg og deslige, de bløde Limsæber af fly- dende Fedtstoffer som Raspolie, Hørfrøolie, Hampeolie, Tran og deslige (og altsaa hen- holdsvis med Kali- og Natronlud). De bløde Sæber er gærne brune; den saakaldte grøn- ne Sæbe er gærne farvet grøn. Der tilsættes hyppigt Sæberne forskellige Fyldstoffer som Harpiks, Vandglas, Soda, Potaske, Boraks (»fyldte« Sæber). Sæber kan ligeledes brin- ges til at optage et betydeligt Kvantum Vand og dog være faste. Af specielle Hensyn tilsættes ogsaa andre Stoffer, saale- des Parfume til Toiletsæber, Pimpsten eller Sand, Tjære, Galde m. v. Sæbe anvendes iøvrigt ikke blot til Vask eller Rensning, men ogsaa i Tekniken, t. Eks. i Tekstilindu- strien. En egen Form for Sæber er de saa- kaldte Vaskepulvere, der i Reglen er en Blanding af Soda og lidt Sæbe [vellugtende: Løbe-Nr, 221, 1 kg 70 Øre; ikke vellugtende Sæbe i Haandstykker, naar Stykket vejer under 150 g: Løbe-Nr. 248, 1 kg 12% Øre; anden Sæbe samt saakaldt Vaskepulver: Løbe-Nr. 249, 1 kg 3 Øre]. Sælskind. Hvalrossens Hud benyttes til Fremstilling af Læder. De ægte Sælers Skind har, mod- sat Hvalrossens, et tæt og stridt Haarlag; det anvendes derfor som Skind til Overtræk paa Tornystre, Kufferter, Jagttasker m. m. En- delig har man Søløvens Skind, der afgiver et fint Pelsværk; da Huden er temmelig svær og sejg, bliver den ofte gjort tyndere og smi- digere ved en Art Afslibning [uberedte: Løbe-Nr, 230, toldfri; beredte Skind for Buntmagere: Løbe-Nr. 232, 1 kg 50 Øre]. Sølv hører til de ædle Metaller. Det forekom- mer dels gedigent som Metal dels som Malme, der bestaar af Svovlforbindelser. Det udvindes paa forskellig Maade, bl. a. ved at smælte Sølvmalmen med Bly og »afdrive« Sølvet af Sølvblylegeringen ved at ilte Blyet til saak. Sølverglød (Blyilte), der i smæltet Tilstand flyder af, mens Sølvet bliver til- bage, idet det som ædelt Metal ikke ilter sig. Det er et smukt hvidt Metal, temmelig blødt og derfor, naar det skal anvendes til Mønter, Smykker eller Brugsgenstande, gær- ne legeret med Kobber. En Legerings Sølv- holdighed angaves tidligere ved dens »Lødig- hed«, d. v. s. hvor mange Lod rent Sølv, der fandtes i en Mark d. v. s. 16 Lod af Legeringen, nu angives Finheden i Promille (»Københavns Prøvesølv« skal indeholde mindst 826 Promille; en Tokrone vejer 15 g, en Enkrone T% g, begge indeholder 800 Tusendedele rent Sølv, en 25 Øre 600 og en 10 Øre 400 Tusendedele) [Mønt- og Mønt- plader: Løbe-Nr. 172, toldfri; Bladsølv, Sølv- traad og alle andre Arbejder af Sølv: Løbe- Nr. 196, 1 kg 70 Øre]. Sølverglød er Blyilte, der er fremstillet som Bipro- dukt ved Afdrivningen af Sølv med Bly, idet Sølvet forbliver uberørt, medens Blyet iltes, smælter og ved Afkølingen størkner til rød- gule Krystaller. Efter Formaling udgør det et rødliggult Pulver, der anvendes som Tør- relse i Maling samt til Fremstilling af Bly- glas, Mønje, Glasur m. m. [Løbe-Nr. 3, told- frit]. Sølvilte, salpetersurt eller Helvedessten fremstilles t, Eks. ved at opløse rent Sølv i varm, fortyndet Salpe- tersyre og inddampe til Krystallisation. Det støbes oftest som tynde graalige Stænger, er giftigt og benyttes i Medicinen som Ætse- middel eller som antiseptisk Stof samt i Tekniken til Fremstilling af Mærkeblæk, Gla- sur, til Forsølvning, i Fotografien m. v. [Løbe-Nr, 6, 1 kg 10 Øre]. Søm fremstilles ganske overvejende af Jærn og Staal, dog ogsaa af Metaller som Messing, Kobber, Zink. Undertiden er Hovedet af et andet Metal end det øvrige Søm. Man sme- der Søm af firkantet Stangjærn eller klip- per dem af Metalplader eller fremstiller dem af trukken Traad (Traadsøm), det hele som oftest maskinmæssig; endelig har man og- saa støbte Søm. Kobbersøm anvendes bl. a. i Skibsbyggeriet, Zinksøm anvendes til Fast- holdelse af Zinktage. Iøvrigt findes der tal- rige Arter Søm efter disses forskellige An- vendelse (Dykker, Stifter, Spiger) [af Jærn eller Staal: Traadsøm og Traadstifter: Løbe-