Købmandens Haandbog

Ta Vare-Leksikon 230 Nr. 181, 1 kg 4 Øre; alle andre Slags: Løbe- Nr. 182, 1 kg 3 Øre; af Zink: Løbe-Nr. 192, T Tagpap er et med Tjære eller Asfalt eller lignende Stof imprægneret Pap, der anvendes som Tagdækningsmateriale. Det anvendte Pap er som Regel det saakaldte Raapap, et graat blødt Pap af Beskaffenhed som det kendte Gulvpap. Efter Behandlingen med Tjære bestrøs det gærne med fint Sand. Det for- handles i lange Ruller [Løbe-Nr. 207, 1 kg Øre]. Tagskifer er i tynde Plader eller Fliser kløvet Ler- skifer, en tæt Stenart, der er opstaaet af sammentrykte Lerlag. For at kunne anven- des som Tagdækningsmateriale maa den have en vis Sejghed og Vejrbestandighed. Den indføres navnlig fra England [Løbe-Nr. 76, toldfri]. Tagspaan er tynde Plader af Træ, enten udsavede — oftest tykkere ved den ene Ende end ved den anden — eller knivskaarne. De frem- stilles overvejende af Naaletræ (Gran eller Fyr), sjældnere af Løvtræ (t, Eks. Eg), og anvendes gærne i imprægneret Stand [sav- skaarne: Løbe-Nr. 270, 1000 Stkr. 85 Øre; knivskaarne: af Naaletræ: Løbe-Nr. 267, 1 Kubikmeter 3 Kr. 50 Øre, af indenlandske Løvtræsorter: Løbe-Nr. 268, 1 Kubikmeter 4 Kr.]. Tagsten. Som Tagdækningsmateriale benyttes saa- vel Tagsten af Ler som Tagsten af Cement; Tagsten af Ler er undertiden glaserede, t. Eks. sortglaserede under Anvendelse af bl. a. Brunsten. Foruden de sædvanlig benyttede Tagsten, der er fremstillede med en Hage, hvorved de hænges fast paa Tagspærene, har man andre Former saasom »Falstagsten«, der er flade og med en Fals dækker over de Fliser, der ligger under og langs den ene Side, idet de selv dækkes langs de to andre Sider [glaserede og uglaserede: Løbe-Nr. 85, toldfri]. 1 kg 4 Øre; af Kobber eller Messing: Løbe- Nr. 195, 1 kg 10 Øre; se iøvrigt Tarifen]. Talg eller Tælle er i Almindelighed Benævnel- sen paa et fast og ret haardt Fedtstof, der findes i og paa visse Væv af drøvtyggende Dyr (Oksetalg, Faaretalg, Hjortetalg). Far- ven og Konsistensen varierer i øvrigt en Del saavel efter Dyrets Føde som efter dets Alder, Køn, Opholdssted og deslige; ogsaa det Sted af Dyret, hvorfra Talgen hidrører, er af Betydning. Fedtvævene sønderdeles og udsmæltes, hvorefter Talgen gærne sies fra. Den smæltede Talg underkastes hyppig en yderligere Rensning og Behandling. Talgen anvendes til Fremstilling af Sæbe, Lys, Stearin, Smørelse. Af frisk slagtede Dyrs Talg udvindes dog ved Opvarmning til ikke over 50 Grader C. og Udpresning ved ca. 25 Grader af den rensede størknede Masse (Pre- mier jus) et Stof, der anvendes i Margarine- fabrikationen, nemlig den saakaldte Oleo- margarin. Det, der bliver tilbage, naar Oleo- margarinen er udpresset af Premier jus, kal- des Pressetalg [raa og smæltet: Løbe-Nr. 250, toldfri]. Talk er et Mineral, der i ren Tilstand er hvidt men som oftest har et grønligt Skær; det forekommer dels tæt (saakaldt Spæksten el- ler Steatit) og anvendes da bl, a. som Skræ- derkridt dels skifret og anvendes da særlig i formalet Tilstand som Polermiddel, i Smø- relser, Sminke og til at strø i Handsker. Det er fedtet at føle paa og benævnes hyppigt Talkum [Løbe-Nr. 80, toldfrit]. Tamarinder kalder man Tamarindetræets Bælgfrugter; de gaar gærne i Handelen i Form af en Slags Mos, bestaaende af Dele af Frugtskal- len, Frugtkødet og Kærner, ofte nedlagt med Sukker. I ret frisk Tilstand er Varen brun- gul, senere mørkere; den har en syrlig Smag og virker af førende. Tamarinderne indføres særlig fra Vestindien og benyttes bl. a. og- saa i Skraatobaksfabrikationen [raa eller