Købmandens Haandbog

231 nedlagte i Sukker eller Mallas: Løbe-Nr. 43, 1 kg 5 Øre]. Tandpulver bestaar som Regel overvejende af kulsur Kalk (i Form af slemmet Kridt, fældet kul- sur Kalk eller præparerede Østersskaller eller lign.) med Tilsætning af antiseptiske og vellugtende Stoffer saasom Menthol, pul- veriseret Trækul, Kamfer, Borsyre, vellug- tende Olier. Ligeledes tilsættes oftest et Farvestof, særlig rød Farve [Løbe-Nr. 221, 1 kg 70 Øre]. Tang. Den saakaldte »Bændeltangs« lange smalle Blade anvendes en Del til Polstring, sær- lig til Udstopning af Madrasser [Løbe-Nr. 259, toldfri]. Tannin er Garvesyre, et svagt gulligt Pulver, der smager stærkt sammensnærpende og farver Jærnopløsninger blaasorte. Den udvindes af Galæbler, hvoraf den udtrækkes med Æter og Alkohol for derpaa at inddampes og en- delig tørres til et let og løst Pulver. Tannin anvendes meget som Bejdse ved Farvning af Bomuld og Linned [Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre]. Tapiokagryn eller saakaldt brasiliansk Sago faas af Maniokrodens Stivelse. Ved Tapioka- mel eller Tapiokastivelse forstaas selve denne af Maniokplantens Rodknolde udvundne Stivelse; den kaldes ogsaa Kas- savamel eller brasiliansk Arrowroot. T a- piokarod er endelig en Benævnelse, der anvendes om Maniokrodens Knolde; den dyrkes i adskillige tropiske Lande [Tapioka- gryn og Tapiokamel: Løbe-Nr. 224, 1 kg 2 Øre; Tapiokarod: Løbe-Nr. 95, toldfri]. Tarme af Okser, Faar, Svin og flere Pattedyr anvendes dels til Strænge dels i Pølsefabri- kationen. Okse- og Svinefarme anvendes meget til Pølser; Faaretarme og Hestetarme benyttes ved Fremstillingen af Tarm- strænge til Instrumenter eller af Driv- snore [Tarme, friske, tørrede eller saltede: Vare-Leksikon Te Løbe-Nr. 28, toldfri; Tarmstrænge og -snore: Løbe-Nr. 116, 1 kg 4 Øre]. Tartrater er den kemiske Benævnelse paa vinsure Salte. Tavler fremstilles enten af kulholdig Lerskifer, der udspaltes i tynde Plader, afglattes og indrammes i smalle Trærammer, eller t. Eks. af Skiferpap, der bestaar af Pap med en Belægning af finmalet Sten, Kønrøg og et Bindemiddel [af Skifer, i Træramme: Løbe- Nr. 76, toldfri, indbundne: Løbe-Nr. 51, 1 kg 70 Øre; af Skiferpap: Løbe-Nr. 216, 1 kg 70 Øre]. Te. Omend forskellige Plantedele benævnes Te, lorstaar man dog herved i almindelig Sprogbrug kun Tebuskens Blade. Denne dyrkes navnlig i Kina og Japan samt i Ost- indien, særlig paa Java og Ceylon. Det er de ganske friske Skud, der afplukkes, be- staaende af Knopper og kun lidt oprullede Blade. Eller Behandlingsmaaden faar man enten grøn Te eller sort Te; den grønne faas ved en hastig Ophedning af de frisk plukkede Blade og forsigtig Tørring, den sorte faas ved, at de afplukkede Blade hen- lægges til begyndende Visnen, hvorefter de rulles til en Dejg, der efter en let Gæring hurtig tørres. Der findes talrige Kvaliteter. Den af Knopper og fine behaarede Blade og Smaakviste bestaaende Vare kaldes gærne Pecco, den næste Kvalitet al rullede udfol- dede Blade kaldes Souchong, og den tredje Kvalitet er Congu eller Kongo, der gærne bestaar af ældre Blade. Teen forsendes ned- pakket i Kasser, der sædvanligvis er ud- forede med Blyfolie og ofte tillige har Over- træk af Maatter [Løbe-Nr. 253, 1 kg 70 Øre]. Teaktræ indføres fra Bagindien og Java. Det er et gulligt, halvhaardt og stærkt Ved af en ejendommelig Lugt og iøvrigt mindende en Del om Egetræ. Det anvendes meget i Skibs- byggeriet, hvor det bl. a. har den Fordel fremfor Eg ikke at ruste indslaaede Søm.