Købmandens Haandbog
År: 1915
Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 671
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Te
Vare-Leksikon
232
Det gaar i Handelen i Blokke paa 7—8 Me-
ters Længde. Ogsaa i Vaggonbyggeriet an-
vendes en Del Teak [Told som fin uden-
landsk Træsort].
Termometre.
De almindelig anvendte Termometre er
Temperatur-Maaleapparater, oestaaende af
et Glasrør, udformet for den ene Ende som
en Kugle eller Cylinder, delvis fyldt med
Kviksølv eller farvet Alkohol og iøvrigt
lufttomt. Principet deri er, at Vædsken ud-
vider sig i Varmen og proportionalt med
denne; Varmegraden aflæses da paa en
Skala. Frysepunktet for Vand sættes da
paa Réaumur- og Celsius-Termometre lig 0,
dets Kogepunkt henholdsvis lig 80 og 100
Grader. 4 Grader Réaumur er altsaa lig
5 Grader Celsius. Paa Fahrenheit-Termo-
metret er Frysepunktet ved 32 Grader,
Kogepunktet ved 212 Grader; Afstanden
imellem dem er altsaa 180 Grader, x Grader
Celcius er lig 9 Femtedele x plus 32 Grader
Fahrenheit. Til Aflæsning af meget høje
Varmegrader anvendes særegne Metaltermo-
metre. De saakaldte Maksimumstermometre
er indrettede saaledes, at en lille Metalstift
er anbragt udenfor Kviksølvet og af dette
drives fremad ved stigende Temperatur men
lades tilbage, naar Temperaturen daler og
dermed Kviksølvsøjlen trækker sig tilbage.
Minimumstermometre er indrettede saale-
des, at en lille Glasstift med afrundede En-
der er anbragt inde i den farvede Alkohol-
søjle og af denne trækkes med tilbage, naar
Temperaturen daler, men lades tilbage, naar
Temperaturen igen stiger og dermed Væd-
sken udvider sig [Løbe-Nr. 74, 1 kg 70
Øre].
Terpentin
er en Balsam, d. v. s. en Harpiks opløst
i eller blandet med en æterisk Olie. Den
faas af forskellige Arter Naaletræ og kan
skilles i Terpentinolie og Fyrreharpiks (Ko-
lofonium). Den flyder ud ved Snit i Barken
eller Veddet. Varen kaldes hyppigt som
Modsætning til Terpentinolien »tyk Terpen-
tin«. En særlig Art er den saakaldte »vene-
tiansk Terpentin«. Man anvender Terpentin
saavel til Fremstilling af Terpentinolien som
direkte ved Fabrikation af Fernis, Kit, Segl-
lak og deslige [Løbe-Nr. 69, toldfri].
Terpentinolie.
Den æteriske Olie i Terpentin udvindes
ved Destillation som en farveløs, aromatisk,
letflydende Vædske, Undertiden betegnes
den simpelthen som »Terpentin«, hvilken
Betegnelse altsaa ikke er korrekt. Hvad der
betegnes som russisk Terpentinolie er egent-
lig ligeledes med Urette betegnet saaledes,
da den ikke faas ved Destillation af Ter-
pentin men ved tør Destillation af Naaletræ-
stubbe og brudt Destillation af Tjæren, Den
egentligeTerpentinolie er overvejende fransk
eller amerikansk. Som »mineralsk« Terpen-
tinolie eller »kunstig« Terpentinolie gaar i
Handelen en Vare, der som oftest er Ben-
zin med eller uden lidt Tilsætning af ægte
(vegetabilsk) Terpentinolie [ægte: Løbe-Nr.
203, 1 kg 5 Øre; med Flammepunkt under
40 Grader C.: Løbe-Nr. 201, 1 kg 4 Øre].
Thomasfosfat.
Ved Fremstillingen al flydende Staal ved
den saakaldte Thomasproces fjærnes et Ind-
hold af Fosfor i Raajærnet som en Slagge,
der delvis bestaar af fosforsur Kalk. Man
har da herved et vigtigt Gødningsstof blot
ved at pulverisere Slaggen (Th om asm el):
[Løbe-Nr. 1, toldfrit].
Timian
er en Urt af de læbeblomstredes Familie;
den almindelige Havetimian dyrkes som Kry-
deri [frisk eller tørret: Løbe-Nr. 95, told-
fri].
Tin
henregnes af Kemikerne til Metalloiderne
men betragtes i Tekniken stadig som et Me-
tal. Det er et hvidt, blødt og strækkeligt
Metal, der gaar i Handelen som Blokke,
Stænger, Tinfolie etc. Det udvindes af Tin-
erts (»T i n s t e n«) og benyttes — foruden
udvalset til Tinfolie (Staniol) — til For-
tinning, saaledes af tynde Jærnplader, idet
disse neddyppes i smæltet Tin (»Hvidblik«),
til Fremstilling af Tinstøberarbejde, Lodde-
metal, Legeringer (særlig med Kobber og
Antimon som Britanniametal eller med Kob-