Købmandens Haandbog
År: 1915
Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 671
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
133
Vare-Leksikon
To
ber og eventuelt tillige Zink eller Bly som
Bronce). Naar Tin smæltes, overtrækker det
sig med en graa Hinde af Tinilte; rører man
om i det smæltede Metal, danner der sig et
helt Lag af graa T i n a s k e, en Blanding af
Tin og Tinilte, der anvendes dels til Polering
dels ved Fabrikation af Glas og Emaille.
Tin faas særlig fra England, Ostindien (Banka-
tin) og Tyskland (sachsisk og bøhmisk Tin)
[raat Tin i Blokke eller Stænger: Løbe-Nr.
171, toldfrit; Tin i Plader og Blik: Løbe-Nr.
191, toldfrit; Tinfolie: Løbe-Nr. 195, 1 kg
10 Øre; iøvrigt se Tarifen. Tinaske: Løbe-
Nr. 3, toldfri. Tinsten: Løbe-Nr. 80, toldfri].
Tinsyre
er en Forbindelse af Tin med Ilt og Brint.
Den danner Salte, de saakaldte Stannater,
saaledes tinsurt Natron, der anvendes
under Benævnelsen Præparersalt i Farve-
rierne. Hvad Farverne kalder Tinsalt er
Tinforklorid, en Forbindelse, der faas ved
Opløsning af Tin i varm stærk Saltsyre med
paafølgende Afdampning og Krystallisation.
En anden Forbindelse af Klor og Tin
(»K 1 o r t i n«) er det saakaldte Pinksalt, der
ligeledes anvendes i Farverier og Tøjtrykke-
rier [Tinsyre: Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre; tin-
surt Natron: Løbe-Nr. 3, toldfrit; Tinsalt og
Klortin: Løbe-Nr. 3, toldfri].
Tjære.
Som Tjære benævnes de mørke, tykt fly-
dende Vædsker, der faas ved tør Destilla-
tion af organiske Stoffer. Man skelner sær-
lig mellem Stenkulstjære og Trætjære, Den
første faas som Biprodukt ved Fremstillin-
gen af Gas og Koks (henholdsvis paa Gas-
værkerne og i Kokserierne) og anvendes
dels som den foreligger dels til Oparbejd-
ning til Benzol, Naftalin, Karbol, Pyridin,
Anilin m. m., medens Destillationsresten bli-
ver Beg. Trætjæren anvendes til Tjæring
af Træværk, Tovværk m, m. samt ligeledes
til Oparbejdning ved brudt Destillation til
Olier, Kreosot m, v,; den fremstilles selv ved
tør Destillation af Træ. Fremdeles kan næv-
nes Brunkulstjæren [Løbe-Nr. 69, toldfri].
Tobak
er tørrede Blade af forskellige Arter af
den til Natskyggefamilien hørende Tobaks-
plante, en enaarig Urt med høj og rank
Stængel med store helrandede Blade og i
Toppen bærende en Klase Blomster. To-
baksplanten hører hjemme i tropisk Klima
men har ladet sig akklimatisere i store Dele
af Jorden, saaledes dyrkes store Mængder
Tobak i Holland, Tyskland, Østrig-Ungarn,
paa Balkanhalvøen, ja selv her i Landet dyr-
kes en Del Tobak. De største Mængder
dyrkes dog i Amerika, saaledes i Nord-
amerika (Maryland, Ohio, Virginia, Kentu-
cky), Sydamerika (Brasil), Vestindien (Ha-
vana, Cuba, Domingo, Portorico); af asiatiske
Sorter kan nævnes Tobakker fra Java, Su-
matra, Manila, persisk Tobak. Ogsaa Nord-
afrika leverer en Del Tobak. Dyrkningen og
Høsten er selvfølgelig varierende, men
Fremgangsmaaden er i det store og hele
den, at Frøene udsaas i særlige Bede, de
unge Planter udprikles derpaa paa de store
Marker med store Mellemrum mellem de
enkelte Planter. Opvæksten kræver et sta-
digt Tilsyn. Naar Høsttiden kommer, af-
plukkes de modnende Blade, eller hele Plan-
ten afskæres. Efter at have været henlagt i
nogen Tid til Tørring samles de i store Dyn-
ger, hvor de gennemgaar en Gæring (Fer-
mentering), hvorunder en Del af Tobakkens
særlige Smags- og Lugtestoffer dannes, me-
dens andre for den senere Benyttelse skade-
lige Stoffer bortgaar. Herpaa følger da en
Sortering og Pakning i Bundter. Tobakken
forsendes presset i Kasser, Baller eller Fade.
De raa Tobaksblade videreforarbejdes se-
nere i Tobaksfabrikerne til Cigarer, Cigaret-
ter, Røgtobak, Skraatobak, Snustobak. En
Del andre Plantedele anvendes som T o-
bakssurrogater, saaledes tørrede
Weichsel-Kirsebærblade. De ved Tobaks-
fabrikationen fremkomne afstrippede T o-
baksstilke anvendes undertiden til
Iblanding i Røgtobak, ofte efter at være
valset flade; Stilke af simple Tobakssorter
er dog ret værdiløse og anvendes derfor
hyppigt som Pakningsmateriale [Blade eller
Stilke: Løbe-Nr. 254, 1 kg 64 Øre; Cigarer:
Løbe-Nr. 255, 1 kg 2 Kr, 20 Øre; Cigaretter:
Løbe-Nr. 256, 1 kg 64 Øre plus 30 pCt, af
Værdien; andet: Løbe-Nr. 257, 1 kg 80 Øre;
Tobakssurrogater: Løbe-Nr. 254, 1 kg 64
Øre].