Købmandens Haandbog

År: 1915

Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 671

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 732 Forrige Næste
133 Vare-Leksikon To ber og eventuelt tillige Zink eller Bly som Bronce). Naar Tin smæltes, overtrækker det sig med en graa Hinde af Tinilte; rører man om i det smæltede Metal, danner der sig et helt Lag af graa T i n a s k e, en Blanding af Tin og Tinilte, der anvendes dels til Polering dels ved Fabrikation af Glas og Emaille. Tin faas særlig fra England, Ostindien (Banka- tin) og Tyskland (sachsisk og bøhmisk Tin) [raat Tin i Blokke eller Stænger: Løbe-Nr. 171, toldfrit; Tin i Plader og Blik: Løbe-Nr. 191, toldfrit; Tinfolie: Løbe-Nr. 195, 1 kg 10 Øre; iøvrigt se Tarifen. Tinaske: Løbe- Nr. 3, toldfri. Tinsten: Løbe-Nr. 80, toldfri]. Tinsyre er en Forbindelse af Tin med Ilt og Brint. Den danner Salte, de saakaldte Stannater, saaledes tinsurt Natron, der anvendes under Benævnelsen Præparersalt i Farve- rierne. Hvad Farverne kalder Tinsalt er Tinforklorid, en Forbindelse, der faas ved Opløsning af Tin i varm stærk Saltsyre med paafølgende Afdampning og Krystallisation. En anden Forbindelse af Klor og Tin (»K 1 o r t i n«) er det saakaldte Pinksalt, der ligeledes anvendes i Farverier og Tøjtrykke- rier [Tinsyre: Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre; tin- surt Natron: Løbe-Nr. 3, toldfrit; Tinsalt og Klortin: Løbe-Nr. 3, toldfri]. Tjære. Som Tjære benævnes de mørke, tykt fly- dende Vædsker, der faas ved tør Destilla- tion af organiske Stoffer. Man skelner sær- lig mellem Stenkulstjære og Trætjære, Den første faas som Biprodukt ved Fremstillin- gen af Gas og Koks (henholdsvis paa Gas- værkerne og i Kokserierne) og anvendes dels som den foreligger dels til Oparbejd- ning til Benzol, Naftalin, Karbol, Pyridin, Anilin m. m., medens Destillationsresten bli- ver Beg. Trætjæren anvendes til Tjæring af Træværk, Tovværk m, m. samt ligeledes til Oparbejdning ved brudt Destillation til Olier, Kreosot m, v,; den fremstilles selv ved tør Destillation af Træ. Fremdeles kan næv- nes Brunkulstjæren [Løbe-Nr. 69, toldfri]. Tobak er tørrede Blade af forskellige Arter af den til Natskyggefamilien hørende Tobaks- plante, en enaarig Urt med høj og rank Stængel med store helrandede Blade og i Toppen bærende en Klase Blomster. To- baksplanten hører hjemme i tropisk Klima men har ladet sig akklimatisere i store Dele af Jorden, saaledes dyrkes store Mængder Tobak i Holland, Tyskland, Østrig-Ungarn, paa Balkanhalvøen, ja selv her i Landet dyr- kes en Del Tobak. De største Mængder dyrkes dog i Amerika, saaledes i Nord- amerika (Maryland, Ohio, Virginia, Kentu- cky), Sydamerika (Brasil), Vestindien (Ha- vana, Cuba, Domingo, Portorico); af asiatiske Sorter kan nævnes Tobakker fra Java, Su- matra, Manila, persisk Tobak. Ogsaa Nord- afrika leverer en Del Tobak. Dyrkningen og Høsten er selvfølgelig varierende, men Fremgangsmaaden er i det store og hele den, at Frøene udsaas i særlige Bede, de unge Planter udprikles derpaa paa de store Marker med store Mellemrum mellem de enkelte Planter. Opvæksten kræver et sta- digt Tilsyn. Naar Høsttiden kommer, af- plukkes de modnende Blade, eller hele Plan- ten afskæres. Efter at have været henlagt i nogen Tid til Tørring samles de i store Dyn- ger, hvor de gennemgaar en Gæring (Fer- mentering), hvorunder en Del af Tobakkens særlige Smags- og Lugtestoffer dannes, me- dens andre for den senere Benyttelse skade- lige Stoffer bortgaar. Herpaa følger da en Sortering og Pakning i Bundter. Tobakken forsendes presset i Kasser, Baller eller Fade. De raa Tobaksblade videreforarbejdes se- nere i Tobaksfabrikerne til Cigarer, Cigaret- ter, Røgtobak, Skraatobak, Snustobak. En Del andre Plantedele anvendes som T o- bakssurrogater, saaledes tørrede Weichsel-Kirsebærblade. De ved Tobaks- fabrikationen fremkomne afstrippede T o- baksstilke anvendes undertiden til Iblanding i Røgtobak, ofte efter at være valset flade; Stilke af simple Tobakssorter er dog ret værdiløse og anvendes derfor hyppigt som Pakningsmateriale [Blade eller Stilke: Løbe-Nr. 254, 1 kg 64 Øre; Cigarer: Løbe-Nr. 255, 1 kg 2 Kr, 20 Øre; Cigaretter: Løbe-Nr. 256, 1 kg 64 Øre plus 30 pCt, af Værdien; andet: Løbe-Nr. 257, 1 kg 80 Øre; Tobakssurrogater: Løbe-Nr. 254, 1 kg 64 Øre].