Købmandens Haandbog

 Handelens Vilkaar og Væsen XI Udbud eller stor Efterspørgsel giver højere Priser, rigeligt Udbud eller ringe Efterspørg- sel giver lave Priser — forøget Efterspørgsel skaber Tendens til Prisstigning, forøget Udbud Tendens til Prisfald. For de allerfleste Varers Vedkommende er nu Forholdet dette, at Udbudet kan for- øges nogenledes vilkaarligt derigennem, at der produceres (frembringes, tilvirkes, eller hidskaffes) ny Varer af samme Slags. Skal en Produktion af ny Varer, henholdsvis en tilsvarende Anskaffelse af saadanne, f. Eks. udenlandsfra, betale sig, maa Salgsprisen i hvert Fald og mindst kunne dække de med Produktionen eller Anskaffelsen forbundne Omkostninger. Som ovenfor vist, kræver enhver økonomisk Virksomhed (Produktion) et Forbrug af produktive Kræfter, Kapital og Arbejde. Den samlede Værdi af disse Pro- duktionsmidler kaldes Produktionsomkostningerne, og skal en Produktion være økono- misk, maa det altsaa fordres, at Værdien af det producerede overstiger disse Omkostninger. Dette Forhold mellem den færdigproducerede Vares Markedsværdi og Produktionsom- kostningerne kommer da ganske naturlig til at paavirke Udbudet. Danner der sig for en Vare en Markedspris, som giver rigelig Fortjeneste ud over Produktionsomkostni gerne, ligger der heri en naturlig Grund for Producenterne af den paagældende Var^/ at udvide Produktionen. Jo tættere Markedsprisen omvendt trykkes ned til Produk omkostningernes Niveau og jo mindre Fortjeneste der herigennem levnes Produktes® desto snarere vil denne indskrænkes — og synker Prisen under Produktionsomk gerne endog foreløbig standse, indtil fornyet Efterspørgsel har drevet Prisen saale at det atter lønner sig at producere den vedkommende Vare. Saaledes virker altsaa Produktionsomkostningerne regulerende paa Markeds og ganske tilsvarende virker f. Eks. i et Land som Danmark Omkostningerne indforskrive (fra Udlandet indkøbe) en herhjemme efterspurgt Vare: skal Købm (Importøren) have Fortjeneste ud af en slig Importforretning, maa Salgsprisen i f Række kunne dække samtlige hans Omkostninger ved Indkøbet og Lagringen (herun altsaa ogsaa Udgifter til Fragt, Told osv.) og derudover levne ham en vis passende Avance. Er det en Vare, hvoraf der produceres tilsvarende i Indlandet, hvormed altsaa den importerede Vare træder i Konkurrence, maa Importøren ved Beregningen af sine Anskaffelsesomkostninger ej alene tage Hensyn til den fremmede Vares Produktionsom- kostninger, saaledes som de i det givne Øjeblik finder Udtryk paa det fremmede Marked, men ogsaa til den indenlandske Vares Produktionsomkostninger: i Reglen vil det kun £/ßtiotek være, naar disse sidste er højere end Udlandets, at Importen kan betale sig, efter som denne jo altid ekstra fordyres ved Hidbringelsesomkostningerne, Told osv. Forholdet mellem Pris og Produktionsomkostninger kan selvfølgelig forandres, ikke alene ved Forandring i Prisen, men ogsaa i Produktionsomkostningerne, f. Eks. ved at der indføres ny tekniske Metoder i Produktionen, der gør denne billigere. Paa den anden Side kan den gensidige Paavirkning mellem Pris og Produktionsomkostninger i høj Grad hæmmes eller endog helt ophæves derigennem, at den indbyrdes Konkurrence mellem Producenterne begrænses eller forsvinder. Dette sker, naar Produktionen monopoli- seres. Tiltager f. Eks. Staten sig Eneret til at producere en Vare som Cigaretter, eller faar en Kommune Eneret paa at forsyne sine Beboere med Gas eller Elektricitet, bliver den paagældende Vare eller de paagældende Ydelsers Pris ikke længer afhængig af Pro- duktionsomkostningerne, men kan forhøjes saa meget ud over disse, som Efterspørgslen overhovedet tillader. Den Overpris, der herved fremkommer, er saaledes at betragte som en Afgift, som en Skat til den paagældende Stat eller Kommune. Ogsaa Enkelt- mand eller et enkelt stort Aktieselskab kan paa Grund af Omstændighederne, f. Eks. ved i Tide at have sikret sig Eneadgang til Erhvervelsen af en Produktions Raastof, eller gennem en Fabrikationshemmelighed, der sikrer Produktet en vis høj Kvalitet, helt eller delvis erhverve sig et saadant Monopol. Et Eksempel herpaa er saaledes Rockefellers Petroleumsselskaber. Endelig kan ogsaa Producenterne ved gensidig bindende Aftaler,