Købmandens Haandbog
År: 1915
Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 671
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Handelens Vilkaar og Væsen
XIII
Tingene iboende Egenskab, medens den i Virkeligheden kun angiver et Forhold, en
Relation, nemlig det Forhold, hvori de enkelte, forskellige Ting indbyrdes kunne om-
byttes med hverandre. I og for sig har ingen Ting Bytteværdi, ved denne forstaas kun
dens af de ydre Markedsforhold betingede Mulighed for at blive ombyttet. Om en
Maaling af en Vares Bytteværdi ved Hjælp af Penge vil der derfor ej heller kunne
blive Tale i samme Forstand, som man f. Eks. maaler et Kvantum Korn med et Hek-
toliter-Maal og altsaa derefter slaar dets Rumindhold fast. Søger vi at vurdere det
samme Kvantum Korn i Penge, kan dette ikke ske paa samme Maade ved at »maale«
Kornets direkte Bytteværdi ved et eller flere Pengestykkers os som bekendt foregivne
Bytte værdi — hvad vi behøver til en saadan Vardering er Kendskab til de løbende
Priser paa det for den paagældende Kornsorts Køb og Salg bestemmende Marked.
Kornets Værdi maa med andre Ord beregnes paa Grundlag af foregaaende reale Om-
bytninger af Korn med Penge, og det er saaledes Kendskabet hertil og ingenlunde en
Maalings-Akt, som ligger til Grund for Pengenes saakaldte Funktion som Værdi-
m a al er. Det Pengevederlag, der i den faktiske Omsætning opnaas for Tingene, er deres
Bytteværdi (Pris), og i Pengevederlagets skiftende Højde har disse Værdier deres Maale-
stok. Kan man for en bestemt Vare A faa eller maa man for at faa den give 100 Kr.
for et eller andet bestemt Kvantum, og det samme Kvantum af en anden Vare B koster
10 Kr., saa angiver disse Summer de to Varers Bytteværdi og det indbyrdes Forhold
imellem dem: A har altsaa 10 Gange saa stor Bytteværdi som B — og stiger A med
10 Kr., saa er dens Bytteværdi bleven en Tiendedel større.
Dette er imidlertid ikke saa bogstaveligt at forstaa, at der til dønne eller hin Vare
paa et givet Marked og et givet Tidspunkt svarer eet og samme Pengevederlag, til hvilket
den paagældende Vare under alle Omstændigheder frit kan ombyttes d. v. s. saavel sælges
som købes. Erfaringen lærer os hurtigt, at en Vare saare sjældent kan sælges for den
Pris, hvortil man maaske endog kun for et Øjeblik siden har købt den. Der er i Livets
Praksis stedse et vist Spillerum, en vis Margin mellem, hvad man kalder Sælgerkars
og Køberkurs, d. v. s. den Markedsværdi, hvortil en Vare (eller et Værdipapir) hen-
holdsvis kan købes og sælges. En Vares »Bytteværdi« vil derfor sjældent eller aldrig
kunne udtrykkes ved et enkelt (Pris-) Tal, en enkelt bestemt Pengesum, men f. Eks. med
9,95 å. 10 Kr. pr. Vægtenhed eller lign.
Det er en udbredt Misforslaaelse, at man ved Forretninger, hvorved der foregaar en
Ombytning, ledes af Hensynet til at erhverve den samme Bytteværdi, som man giver
i Bytte — og at man for at udmaale denne Værdi-Lighed maa have en Prismaale-
stok ø; Penge. I Virkeligheden er i det økonomiske Liv Bestræbelserne rettede paa at
skaffe sig den størst mulige Tilfredsstillelse af sin Trang og sine Fornødenheder ved de
Midler, der staar En til Raadighed. En Ombytning vil derfor soin Regel kun komme i
Stand, naar begge Parter mener derved at kunne forbedre deres økonomiske Stilling —
og til at bedømme dette behøves der i og for sig ikke nogen Maaling eller objektiv
Prismaalestok, men kun et subjektivt Skøn over, hvor stor Fordel Ombytningen bringer
mig. Ombytningens Væsen forandres derfor i og for sig aldeles ikke ved Indtrædelsen
af Penge i deres Funktion som Omsætningsmiddel. Ogsaa under vore Dages højt ud-
viklede Markedsforhold er Bestræbelserne ikke rettede paa at ombytte lige Værdidele med
lige Værdidele, men paa gennem de ved Pengenes Mellemkomst lettede Ombytnings-
forretninger (Køb og Salg) at skaffe sig en Fortjeneste og derigennem forbedre sin
økonomiske Stilling. Selvfølgelig bliver ved Køb og Salg Varen paa den ene Side og
Pengene paa den anden Side kvantitativt bestemt; men heri ligger ingen Maaling
af Varernes Værdi ved Pengenes Værdi. Varer ombyttes ikke mod Penge, fordi de
indbyrdes har samme Værdi, men bliver tværtimod (af en Misforstaaelse) anset for at
have samme Værdi, saafremt de ombyttes mod hinanden. Kun i saadanne Tilfælde,
hvor de Ombyttende ikke selv foretager nogen Prisdannelse, men afslutter deres Køb og