Købmandens Haandbog

År: 1915

Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 671

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 732 Forrige Næste
Handelens Vilkaar og Væsen XIII Tingene iboende Egenskab, medens den i Virkeligheden kun angiver et Forhold, en Relation, nemlig det Forhold, hvori de enkelte, forskellige Ting indbyrdes kunne om- byttes med hverandre. I og for sig har ingen Ting Bytteværdi, ved denne forstaas kun dens af de ydre Markedsforhold betingede Mulighed for at blive ombyttet. Om en Maaling af en Vares Bytteværdi ved Hjælp af Penge vil der derfor ej heller kunne blive Tale i samme Forstand, som man f. Eks. maaler et Kvantum Korn med et Hek- toliter-Maal og altsaa derefter slaar dets Rumindhold fast. Søger vi at vurdere det samme Kvantum Korn i Penge, kan dette ikke ske paa samme Maade ved at »maale« Kornets direkte Bytteværdi ved et eller flere Pengestykkers os som bekendt foregivne Bytte værdi — hvad vi behøver til en saadan Vardering er Kendskab til de løbende Priser paa det for den paagældende Kornsorts Køb og Salg bestemmende Marked. Kornets Værdi maa med andre Ord beregnes paa Grundlag af foregaaende reale Om- bytninger af Korn med Penge, og det er saaledes Kendskabet hertil og ingenlunde en Maalings-Akt, som ligger til Grund for Pengenes saakaldte Funktion som Værdi- m a al er. Det Pengevederlag, der i den faktiske Omsætning opnaas for Tingene, er deres Bytteværdi (Pris), og i Pengevederlagets skiftende Højde har disse Værdier deres Maale- stok. Kan man for en bestemt Vare A faa eller maa man for at faa den give 100 Kr. for et eller andet bestemt Kvantum, og det samme Kvantum af en anden Vare B koster 10 Kr., saa angiver disse Summer de to Varers Bytteværdi og det indbyrdes Forhold imellem dem: A har altsaa 10 Gange saa stor Bytteværdi som B — og stiger A med 10 Kr., saa er dens Bytteværdi bleven en Tiendedel større. Dette er imidlertid ikke saa bogstaveligt at forstaa, at der til dønne eller hin Vare paa et givet Marked og et givet Tidspunkt svarer eet og samme Pengevederlag, til hvilket den paagældende Vare under alle Omstændigheder frit kan ombyttes d. v. s. saavel sælges som købes. Erfaringen lærer os hurtigt, at en Vare saare sjældent kan sælges for den Pris, hvortil man maaske endog kun for et Øjeblik siden har købt den. Der er i Livets Praksis stedse et vist Spillerum, en vis Margin mellem, hvad man kalder Sælgerkars og Køberkurs, d. v. s. den Markedsværdi, hvortil en Vare (eller et Værdipapir) hen- holdsvis kan købes og sælges. En Vares »Bytteværdi« vil derfor sjældent eller aldrig kunne udtrykkes ved et enkelt (Pris-) Tal, en enkelt bestemt Pengesum, men f. Eks. med 9,95 å. 10 Kr. pr. Vægtenhed eller lign. Det er en udbredt Misforslaaelse, at man ved Forretninger, hvorved der foregaar en Ombytning, ledes af Hensynet til at erhverve den samme Bytteværdi, som man giver i Bytte — og at man for at udmaale denne Værdi-Lighed maa have en Prismaale- stok ø; Penge. I Virkeligheden er i det økonomiske Liv Bestræbelserne rettede paa at skaffe sig den størst mulige Tilfredsstillelse af sin Trang og sine Fornødenheder ved de Midler, der staar En til Raadighed. En Ombytning vil derfor soin Regel kun komme i Stand, naar begge Parter mener derved at kunne forbedre deres økonomiske Stilling — og til at bedømme dette behøves der i og for sig ikke nogen Maaling eller objektiv Prismaalestok, men kun et subjektivt Skøn over, hvor stor Fordel Ombytningen bringer mig. Ombytningens Væsen forandres derfor i og for sig aldeles ikke ved Indtrædelsen af Penge i deres Funktion som Omsætningsmiddel. Ogsaa under vore Dages højt ud- viklede Markedsforhold er Bestræbelserne ikke rettede paa at ombytte lige Værdidele med lige Værdidele, men paa gennem de ved Pengenes Mellemkomst lettede Ombytnings- forretninger (Køb og Salg) at skaffe sig en Fortjeneste og derigennem forbedre sin økonomiske Stilling. Selvfølgelig bliver ved Køb og Salg Varen paa den ene Side og Pengene paa den anden Side kvantitativt bestemt; men heri ligger ingen Maaling af Varernes Værdi ved Pengenes Værdi. Varer ombyttes ikke mod Penge, fordi de indbyrdes har samme Værdi, men bliver tværtimod (af en Misforstaaelse) anset for at have samme Værdi, saafremt de ombyttes mod hinanden. Kun i saadanne Tilfælde, hvor de Ombyttende ikke selv foretager nogen Prisdannelse, men afslutter deres Køb og