Købmandens Haandbog

278 Købmandsskab Medens samtlige disse sidstnævnte Om- kostninger altid vil falde paa Vareejeren, kan de førstnævnte Omkostninger (under A—H) hver for sig falde saa vel Køber som Sælger til Last. I hvilket Omfang dette skal ske, beror paa de Vilkaar, hvorunder Hande- len er sluttet, hvorved maa mærkes, at naar Kontrakten ikke direkte indeholder noget herom, afgøres det efter Handelskutyme. Saaledes vil det saa at sige altid være Sæl- geren, hvem det paahviler at drage Omsorg for Varens Emballering, men Betalingen for Emballagen kan ikke uden særlig Aftale (uden for de ovenfor udtrykkelig omtalte Tilfælde) betragtes som indbefattet i Varens Pris, og maa følgelig godtgøres Sælgeren af Køberen, eller ogsaa maa den paagældende Emballage returneres franco (fragtfrit) inden en vis Frist. Naar der er betinget »Brutto for Netto«, skal Emballagen betales som Varerne. Er der saaledes ved en Kalkule taget nøje Hensyn til alle disse forskellige For- hold, viser dens Resultat den Pris, hvor- til den paagældende Forretning overhovedet lader sig gøre. Her- til maa saa Købmanden yderligere lægge den Profit (Avance), han ønsker at be- regne sig, hvorved der selvfølgelig maa tages skelligt Hensyn til Markedets Tilstand, idet Paalæggelsen af en ublu Avance let vil kunne gøre Varen usælgelig og derved øde- lægge Forretningen. Medens Kalkulationen danner Grundla- get for den enkelte Forretning og altsaa foretages i Forvejen som Prøvesten paa, om Forretningen bør søges gjort eller ikke, maa Købmanden bagefter med visse Mellem- rum, men altid mindst een Gang om Aaret foretage en Opgørelse, der viser ham det samlede Resultat af samtlige de i den paagældende Periode gjorte Forretninger. At denne Opgørelse har afgørende Betyd- ning for Købmanden, fremgaar noksom der- af, at det selvfølgelig er det samlede Re- sultat af hans Forretningsvirksomhed, hvor- paa det kommer an, saa vist som Formaalet for denne Virksomhed er at skaffe ham den Aarsindtægt, som han anser for nødvendig eller ønskelig. Den samlede Forretnings Rentabilitet afhænger ikke alene af, at der tjenes mer eller mindre paa det enkelte Køb eller Salg, men ogsaa paa, at Hand- lernes Mængde og den samlede Fortjeneste paa dem er tilstrækkelig til, at der alt i alt kan komme et klækkeligt Aarsoverskud ud af det hele. Ved en saadan Opgørelse (Aarsopgørelse) skelner man gerne mellem Generalo m- kostningerne og de særlige Omkost- ninger, Ved Generalomkostninger forstaar man de Omkostninger, der er uafhængige af Omsætningens Størrelse, saasom Husleje, Forretningsrum, Lønninger til Personalet, almindelige Kontorudgifter, herunder Belys- ning, Varme og Renlighed, den regelmæs- sige Udsendelse af Handelsrejsende osv. Hertil føjer sig Forrentningen af den i For- retningen anbragte Kapital. De særlige Omkostninger er endelig de Omkostninger, som knytter sig til den enkelte Handel, og som altsaa er Genstand for Kalkulation, saa- ledes at der for disse alt ovenfor er gjort Rede. Generalomkostningerne danner altsaa en Forretnings faste staaende Udgifts-Sum — og som det altid gælder om at faa saa me- get for sine Penge som muligt, saaledes og- saa i dette Tilfælde: jo mere man kan ud- rette med denne Udgifts-Sum, jo flere Hand- ler, jo større Omsætning, man kan gøre, desto større bliver Aarsudbyttet. Naar man lægger dette sit faste Udgifts-Budget, maa man selvfølgelig vise den størst mulige Sparsommelighed, men ned under en vis Grænse kan man dog aldrig komme: til en Forretnings ordentlige Drift hører der nu altid et vist Apparat, en vis Udstyrelse. Det er kun at knibe paa Skillingen og lade Daleren gaa, naar ikke Købmanden sørger for Forretningsrum, der svarer til Tidens Fordringer, for dygtig og paalidelig Betje- ning af Kunderne, gode Arbejdsforhold for Principal og Personale osv. Men er saale- des, som sagt, et vist staaende Apparat altid nødvendigt — og Udgiften altsaa hertil uundgaaelig —, saa maa det ogsaa udnyt- tes i fuldeste Maal, og jo større Omsæt- ning man derfor ved Hjælp af dette Apparat kan opnaa, des mindre en Procent-Andel kommer Generalomkostningerne til at ud-