Købmandens Haandbog

Købmandsskab 279 £øre af det samlede Overskud. Dette er en af de medvirkende Aarsager til, at de saakaldte Stormagasiner ofte betaler sig saa godt: naar der dcg haves saa stor en Bygning og saa stort et Personale, som en slig Forretning under alle Omstændighe- der skal og maa have for at blænde Publi- kum og derved »drage Møllene til Lyset«, saa er enhver ny Varebranche, der kan føjes til og besørges i samme Rum og med samme Personale, en aabenbar Vinding. I gamle Da- ges Købmandsforretninger rundt om i vore Provinsbyer saa vi noget lignende. Til Han- delen med Omegnens Bønder, hvis Korn og øvrige Produkter skulde købes samtidig med, at deres Drift og Husholdning skulde for- synes med en Mængde forskellige Varer, krævedes der et forholdsvis stort staaende Apparat: en saakaldt Købmandsgaard med store Pakhuslofter, egne Vogne, ja endog ofte eget Skib, forholdsvis stort Personale osv. Men til Gengæld kunde dette store Apparat ogsaa udnyttes i største Maalestok — thi i Boden kunde der saa at sige hand- les med alle Slags Varer, fra Hamp og Tjære til The og Tøjer, fra Porcelain og Galanterivarer og ned til det groveste Jern- kram og Tømmer. Kort sagt, med Alt, hvad der siden er bleven specialiseret ud til en Række forskellige Brancher: Manufak- turvare-Handlere, Kolonialvare-Handlere, Ci- gar- og Tobaks-Handlere, Hørkræmmere, Isenkræmmere, Tømmerhandlere osv, osv. Disse Bemærkninger om, hvorledes man ved Anlæget af sin Forretnings Drift ikke mindre bør tage Vare paa Generalomkost- ningerne end paa de til de enkelte Hande- ler knyttede Omkostninger, fører os videre til lidt nærmere at sysle med Maaden at drive Forretning paa. Man kan lære ethvert normalt begavet Menneske, naar han blot har Sans for Or- den og Punktlighed, at kalkulere nøjagtigt og foretage paalidelige Opgørelser. Derigen- nem kan altsaa enhver tilegne sig, hvad der danner Grundlaget for alt Købmands- skab. Men til at blive en god Købmand hører der adskilligt mere —først og sidst maa han kunne disponere, d. v. s. gennem en klar Bedømmelse af de stadig skiftende Forhold og Omstændigheder lede sin Forret- ning fra Dag til Dag (ofte fra Time til Time) saaledes, at baade Indkøb og Salg sker paa rette Tid og Maade. Øjemedet er stadig at skaffe sig Kunder og at kunne tilfredsstille deres Efterspørgsel; derfor maa Købmanden i første Række med største Agtpaagivenhed studere Publikums Smag og Behov, dernæst med ikke mindre Omhu udfinde og holde sig de Forsyningskilder aabne, hvorfra Publi- kums Smag og Behov bekvemmest og bil- ligst kan tilfredsstilles. Hvad vil Folk have, og hvorledes kan jeg skaffe dem det? — det er de to Spørgsmaal, hvis Besvarelse er Handelens Nerve. Man hører tit sige, at det for en Købmand først og fremmest gælder om at være en god Køber — gode og prisbillige Varer sælger nemlig sig selv! Heri er den Sandhed, at hvad en Købmand ved sit Vare-Indkøb maa holde sig skarpt for Øje, er Varernes Afsættelighed — han maa være vis paa at kunne blive af med dem igen, at de »gaar i Folk«. Men dette sker ingenlunde altid saa let, at Varen »sælger sig selv«; helt ofte maa der sørges for, at den præsenterer sig paa en indbydende og iøjnefaldende Maade, f. Eks, ved at udstilles smukt, frem- træde i en fiks Emballage osv. Det sidste turde saaledes uden Tvivl have sin Del i den Succes, et Tandvand som »Odol« har opnaaet, og Betydningen af en smuk Vindues- pyntning kender alle fra Juleudstillingerne i Hovedstadens Butikker. Det er saaledes ikke nok at være en god Køber, man maa, for at blive en god Købmand, ogsaa være en god Sælger, og hertil hører der baade Fantasi og Menneskekundskab. Man maa baade have Sans for, hvorledes en Ar- tikel skal være eller fremtræde for at falde i Publikums Smag og friste Køberne — og ikke mindre Sans for Kundernes personlige Behandling. Navnlig i Detailhandelen spil- ler det den allerstørste Rolle, at Kunderne betjenes med Høflighed, venligt Væsen og — Taalmodighed! At deres Ønsker halvvejs gættes, »læses dem ud af Øjnene«, eller end- og forekommes. Mange ved ikke ret, naar de kommer ind i en Butik, hvad de egentlig vil have: træffer de en ligegyldig eller for-