Købmandens Haandbog

Købmandsskab 301 minvarer, og derigennem skabes der altsaa Efterspørgsel for prompte Varer. At Spekulation medinddrages i Varehan- delen, er der fra et Købmandsstandpunkt intet at sige til. Den almindelige Anke mod Terminbørs gaar ud paa, at naar saa mange Terminforretninger afvikles ved en Diffe- renceudbetaling, saa har man ikke længer at gøre med Handel, men med Spil. Denne Betragtning er dog i sin Almindelighed lidt naiv. Jo finere Terminforretningen udvikler sig, desto mindre vil man være i Stand til at paavise et ydre Kendetegn paa saakaldte Differenceforretninger, thi de saakaldte rene Differencehandler forekommer kun yderst sjældent. En normal Differenceforretning er da en Forretning, som bestaar deri, at man køber paa Børsen i den Hensigt at sælge el- ler reportere paa et eller andet Tidspunkt før Leveringsterminen eller i selve denne, og jo videre Terminforretningen da er udviklet paa en Børs, desto mindre ved man, med hvem man har at gøre. Sluttelig giver man en Ordre eller et Varsel og bekymrer sig saa ikke videre om, eller ved ikke engang hvem, man staar overfor, og en af Parterne, som paa samme Tid gør modsatte Forret- ninger, kan altsaa stedse have de reelleste Hensigter, medens den anden ikke behøver at have det. Hvor man har et Likvidations- bureau, vil jo sluttelig de enkelte Forretnin- ger for en meget stor Del gensidig komme til at ophæve hinanden ligesom i et Clearing- house, men imod et saadant har man endnu ikke rejst nogen plausibel Indvending. Det er dernæst ugørligt at opstille en afgø- rende Distinktion mellem Spil og Spekula- tion. Enhver Spekulation kan godt kaldes for Spil, fordi den befatter sig med Momenter, der ligger i Fremtiden, og hvorom man ingen Vished kan have. Forskellen er altsaa kun den subjektive, om vedkommende Spe- kulant er i Stand til at gøre en fornuftig Sandsynlighedsberegning, eller om han hen i Vejret holder paa Rødt eller Sort. Man har troet at kunne opstille en objektiv Forskel ved at sige saaledes: Spekulation i Varehandelen er baseret derpaa at opnaa Fordel ved Køb og Salg af effektive Varer, medens man kun kan kalde det Spil, naar udenforstaaende Tredjemand søger at skaffe sig en Fortjeneste derved, at den fremtidige Prisdannelse for vedkommende Varer bliver ham gunstig, uden i øvrigt nogen Sinde at ville have noget med selve Varerne at gøre. Men heller ikke dette lader sig hævde. Hele den engelske Warrantspekulation er saaledes knyttet til effektive Varer, som ligger i Dok- ken eller i de særlige Lokaliteter, hvor f. E, Glasgower Jernbarrer er oplagrede — og hele denne sidste Handel er, som bekendt, højst spekulativ. Der foreligger ganske vist Varer, men der knytter sig en fuldstændig spillignende Spekulation til de engelske Jern- warrants, hvori en Mængde udenforstaaende Folk deltager. I Paris danner »agents de change« (Vekselmæglerne) en sluttet Korpo- ration, til hvilken man henvender sig, naar man vil købe og sælge, uden at man nogen Sinde faar at vide, med hvem man har at gøre. Køber og Sælger staar stadig overfor Korporationen og ved ikke, hvem hans Mod- part er, og som Følge deraf vil det aldrig være den Ene muligt at paavise, at den Anden ingen reel Hensigt har haft. Vedkommende kan stadig sige: jeg har en reel Hensigt, jeg køber Varer, som man skal levere mig, for at jeg kan sælge dem, og naar jeg saaledes har erhvervet mig en Fordring paa, at Va- rerne bliver leverede mig ved Maanedens Slutning, hvorfor skulde jeg saa være bunden til først at sælge, naar Varerne til den Tid bliver mig effektivt leveret — hvorfor skulde jeg ikke være berettiget til at sælge denne mig idealt set tilhørende Vare allerede for- inden Maanedens Slutning. Derimod formenes det fra mange Sider, at Tilstedeværelsen af en saakaldet Likvi- dationskasse frister Folk ind paa Spil og paa den anden Side vanskeliggør den legitime Handel, der ikke vil spekulere, men dække sin Risiko, at benytte Terminbörsen. For det første overtager nemlig en saa- dan Kasse fuldstændig Garantien for For- retningernes Afvikling og fritager derved Deltagerne i Terminhandelen for selv at foretage det købmandsmæssige Skøn over den enkelte Risikos Størrelse. Dernæst er det ikke muligt at indse, hvorfor en Mand, som vil købe eller levere om to eller seks Maaneder, bør have den til enhver Likvidationskasse — ifølge dennes