Købmandens Haandbog

568 Om Reklame og Avertering Resultater, og navnlig ude omkring i Pro- vinsbyerne forekommer det i hvert Fald en københavnsk Reklame-Interesseret, at der endnu er udmærkede Objekter for den Køb- mand, der med Tillid til Reklamen vil ofre noget paa det virkelig store og imposante. Endnu den Dag i Dag er jo denne Reklame- rings-Metode stærkt brugt, i hvert Fald i København, og ganske kuriøst er det at se, at de Virksomheder, der i de senere Aar særlig har kastet sig over Husgavlene, netop er de store københavnske Dagblade, hvis Konkurrence i Nutiden er af en mere og mere alvorlig og hidsig Karakter. Men Udviklingen af de store Byers Gade- net, af Trafikvæsanet, Belysningsforholdene o. lign. Fremskridt har jo yderligere mang- foldiggjort denne oven omtalte Art af Re- klame, saaledes at vi nu fra saa godt som alle fremspringende Strøgtage ser elektrisk- lysende Kæmpe-Skilte hæve sig mod Natte- himmelen, ligesom Sporvogne og Omnibus- ser indvendig og udvendig er dækkede al Reklame-Skilte, og at ikke blot enhver Jern- banestation Landet over er fyldt med An- nonce-Tavler, men saaledes, at store Re- klame-Skilte endogsaa milevidt langs Jernbanelinier reklamerer for en enkelt For- retning, Vi tænker her særlig paa det be- kendte Konfektionshus i København, Ilium, der langs de mest befærdede sjællandske Kystbanelinier og Landligger-Ruter i en Række af Aar har halt farvestærke, ret kunstnerisk udførte Malerier opsatte paa store Tavler, saaledes at hvert Billede, for- uden at have en vis Tiltrækning i sig selv, naturligvis bærer en iøjnefaldende Paaskrift, der minder om den ene eller anden af Han- delshusets Specialiteter. Det kan ikke noksom indskærpes, at slige Reklame-Malerier maa være saa godt ud- førte og saa net udstyrede, at de ikke kunne siges at skæmme Banelinien eller Udsigten. Principet maa være: saa lidt Forulempelse af de almindelige Skønhedsbegreber som mu- ligt, Købmanden — og det er jo fra hans Side, at vi i disse Linier ser paa Sagerne — kan selvfølgelig ikke underkaste sig en fint- følende, æstetisk konservativ Kunstbetragt- ning, der jo helst saa al Reklame og alle Skilte fjernede. Der er ogsaa andre Ting i Tidens Handel og Vandel, vi er nødt til at finde os i, selv om de støder en mere kræ- sen Smag. Men naar og hvor Hensynet til Skønhed og til Forretning kan forenes, er det selvfølgelig det bedste, og de desværre endnu kun altfor spredte Bestræbelser Ira kunstnerisk interesserede Forretningers Side paa at lade Reklame og god Smag gaa op i en højere Harmoni, er inde paa den rette Vej. Et Skilt behøver ikke at være hæs- ligt og mangen Købmand vilde personlig have varig Glæde og hans Forretning en ud- mærket Reklame, naar der gennemførtes større Omhu ved Udarbejdelse al alle de Reklamemidler, der tjener Forretningen, Det koster selvfølgelig Penge — de Fag- kyndige, hvortil de Forretningsdrivende i saa Fald maa henvende sig, f. Eks, gennem et Annonce-Bureau — Tegnere, Kunsthaand- værkere, Skribenter og Blad-Fagfolk arbejder ikke for Smaapenge i vore Dage, men det betaler sig. Som det betaler sig at an- vende gode Stoffer til sin Klædning og faa den skaaret og syet paa tilfredsstillende Maade. Omtrent samtidig med, at om man saa maa sige Banebryderen paa Gavl-Reklamens Om- raade herhjemme for største Delen af sin Averterings Vedkommende gik fra Husvæg- gene mere og mere over i Dagbladene, begyndte i Virkeligheden ogsaa den kolossale Udvikling af Dags-Pressens Avertissements- Afdelinger, som vi nu kender. Reklamen i Dag- og Ugeblade. Det er jo, som alle ved, ikke Formuer som Enkeltmand ejer, men Millioner og atter Millioner, der nutildags anvendes paa Aver- tering i Pressen, særlig i Dagspressen. Der har paa dette Punkt ikke fundet no- gen Stagnation eller Tilbagegang Sted, tvært- imod synes dette Omraade af Reklamering at være i jævnt fremadskridende Udvikling. Der er vel ingen Tvivl om, at denne Vækst er et godt Bevis for, at Industri og Handel har mærket Fordelene ved en systematisk og energisk Avertering, cg de forskellige Hovedstads-Blades Avertissements-Afdelin- ger beskæftige nu lige saa mange, ja flere Medarbejdere — Kontorlolk, Tegnere, Ke- migrafer, Agenter osv. — end de paagæl-