Modeblad
Nr. 1 - 28

hidtil brugte Paletot. Foran syes vel nogle med to Rækker ; Knapper, men hovedsagelig og som Foraarsmode maae skjulte Knaphuller (Sous patte) ansees for dominerende. Kjolen, det Stykke Civilisten betegner som sin Uniform, er nu paa sit Høidepunkt med bredt og langt Fald foran og meget tilbage- gaaende, saaledes, at det hvide Indlæg skinner frem saa- meget som vel er tænkeligt. Endelig have vi den lille Veston, dette behagelige Klædningsstykke, der kan bruges til Alt, til Ridefrakke, Jagt-, Morgen- og jeg havde nær sagt Aften- frakke — at sige om Sommeren paa Landet — kort til Yderlighed, beqveni i enhver Henseende. Vi have i Vinter haft det Særsyn, at selv Klædedragten har haft sine Mar- ; tyrer, idet i den strænge Kulde Les Lions have trodset Veiret, Regn, Storm, Snee, Kulde, og troligt baaret den lille, korte Veston, dog at mærke af tykt Stof. — Kapper har man af Hensyn til Beqvemmeligheden baaret meget og det af alle mulige Façoner, fra den sædvanlige engelske Mac-farlane til chauve-souris, le canadien, le Norvégien indtil I man har gjenoptaget den gammeldags classiske Kappe, der skjæres som et Slag. Til at bære som Overstykke til Bal, Selskab og Reiser er det en Selvfølge, Moden vel har sin Indflydelse, men Nytten og Beqvemmeligheden, den egent- lige Behagelighed er det alt overveiende; —- og nu blot to Ord om de moderne stribede Benklæder, lyseblaa med Striber, mørkeblaa med Striber, Alt i Blaat og Hvidt eller Sort kan man med Dristighed paastaae bliver moderne, det gule og gulgraae tildels, men nærmest, hvor der syes hele Klædninger af samme Stof. Brunt vil spille en Rolle til Jaquette, guult og guulgraat til Par-Dessus. Snevre ere Benklæderne, men der spaaes, at na.ar Sommeren kommer i sin Fylde og hele Verden strømmer sammen i Paris for at see Udstillingen ville Skræderne i Paris efter en forudfattet Plan paatvinge (dog, dette er vistnok et sletvalgt Udtryk) glæde alle de Fremmede med at sye dem meget vidde Ben- klæder. Om at ridse Modeller.*) Efter Journal des Tailleurs. Under denne Titel er det ikke vor Mening at tale om den sædvanlige Maade paa hvilken vi ridser Modeller saa- kaldte Patroner, thi den kjender Alverden, og heri Bladet have vi allerede for over 40 Aar siden meddelt dette, saa det maa ansees før at være offentlig Eiendom. *) Med dette Nr. følger en Samling af inddeelte Maal og paa den anden Side 10 forskjellige Oprids, hvortil disse Linier henvise. At optegne Modeller efter de inddelte Maal er saa al- mindeligt i vor Industri, at det ikke behøver nogen Forkla- ring, og dog gives der Mange, som formene, at der kunne findes et System, hvortil ikkun behøves Anvendelsen af det sædvanlige Centimetermaal. Vi ville derfor anvende lidt Tid for at gjøre det indlysende, hvorfor vi anvende de ind- delte Maal. Uden at fremhæve andet i Forbigaaende end den store Lethed samme yder den flinke Tilskjærer ved Tidsbesparelse, der kan anvendes til, at hans Talent kan benyttes ved selve Snittet, ville vi omtale samme som Be- gyndelsesgrunde til rationel Tilskjæring. Efter det ensartede sædvanlige Centimetermaal kan der meget vel skjæres Klæder i enhver Skala, men uanseet Tidstabel, beroer Brugen, heraf dog væsentligst paa Vane. Opridsningen giver ikkun Legemets Form, ikke de hver Saison forekommende Modeforandringer, ei heller giver den sædvanlige Opridsning de forskjellige Forandringer, der maa foretages naar, der skal skjæres til øn bestemt Personlighed, dette maae rettes naar Opridsningen har fundet Sted ved de nøiagtige Maal, som særskildt angives ved.Maaltagningen. Vel er det sandt, at vi give Modeller i fuld Størrelse som Tillæg til Journal des Tailleurs men ligefuldt har det sin Interesse at undersøge Forholdet, idet en saadan Opgjørelse maa ansees for at være noget af største Interesse ved hele Skrædder-Professionen. Hovedspørgsmaalet beroer paa at alle Modeller faae en og samme Taillelængde og ofte er der gjort os det Spørgs- maal, hvorfor dette er nødvendigt. Simpelthen fordi det engang ikke kan være anderledes. For at forstaae dette ; følgende, vi have Rids: 1, 2, 3, som ere opstillede med et og samme Maal. Nr. 1, Vidde 32. Nr. 2, 48, Nr. 3, 64, alle med forskjellige Taillemaal, og nu bliver Spørgsmaalet, hvor- ledes tinder man et ensartet Taillemaal der kan benyttes af Alle og til Alle. Efter de tre opstillede Modeller, behøver man for at hjelpe sig igjennem idetmindste 33 Modeller for at tinde den Storreise, man behøver. Istedetfor de tre Modeller Nr. 1, 2, 3 ville vi nu be- tragte Nr. 4, 5, 6, der liave aldeles samme Størrelse, hvad finde vi saa? for det første, at alle Tallene ere ensartede, og dernæst, at dette Experiment er udført ved og med Maalenes Inddeling, d. v. s. Nr. 1, 2, 3 ere rissede efter og med et ensartet Maal, Nr. 4, 5, 6 med samme, fra 1 til 1()() Centim., men inddelt saaledes, at der til hver især er i benyttet et proportionelt Maal, og som Følge heraf behøver vi hverken 3 eller 33 Oprids for at linde os tilrette, men der behøves ikkun et Oprids efter inddelte Maal, hvilket man copierer i det Uendelige alt efter Behag. En Bemærk-