Modeblad
Nr. 1 - 28
År: 1862-1875
Forlag: Skræddermestrenes Forening
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 384
UDK: St.f. 687.1(05) Mod
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ning er nødvendig; alle Oprids, der følger med Journal
des Tailleurs ere efter en normal Taille, normal Bygning i
det Hele taget, de ere ikke beregnede til forover gaaende
eller tilbagebyggede Personligheder, endnu mindre til saa-
ilanne, der ere aldeles udenfor Regelen ; til saadanne er det
en Selvfølge, naar Modellernes Opridsning har fundet Sted,
maa nian regulere nøiagtigt efter de smaae Maal, der ere
tagne af Kunden, alle de uensartede Steder.
At ridse en Model efter bestemte Tal er en Bagatel,
som Skrædderen nutildags lærer, ligesom Barnet lærer at
læse. At ridse en stor Model efter en lille Optegning, som
man kan foretage uden at have seet Experimentet foretages.
En Linie for Conctructionen med Længdemaalene, og der-
efter Tverstregerne, der svare til de Tal, Copien udviser,
og dernæst de forskjellige Streger og Dreininger tildeels
etter Oiemaal. Dette givei ikke væsentligt andet Resultat
end som overalt, at den, der har mest Øie for det, der
foretages, har lettest ved at toretage Experimentet.
Methode kalder man de forskjellige Operationer, der
maa foretages for at fuldføre de saaledes løst opridsede
Modeller; og de dele sig i to Slags; den første tilsigter at
gjengive et bestemt Legeme, der har en forudangivet Taille;
det andet tilsigter at gjengive et Afrids, der kan passe til
mest forskjellige Klædninger. Derfor er Opgaven for Op-
ridsningen den at kunne danne hvilkensoiuhelst Form med
livilkensomlielst Taille. Et Basis herfor har man fundet ved
at antage som almindelig Regel en middel Taille, en propor-
tionel Taille, der tilfredstiller i Almindelighed.
Og dersom dette er almindeligt antaget for rigtigt, tro
vi, det er paatide at begynde en Serie af Undersøgelser af
mere alvorlig Natur, og begynder da først med at forklare
Ordet en proportionel 1 aille saaledes, at det er det Maal,
der nøiagtigt taget oppe fra Nakken indtil ovenfor Hoften i
Hulningen giver et bestemt laillemaal, der senere forlænges
efter denne eller hin Modeforandring.
Vi ville tydeliggjwe dette saaledes : Modellen Nr. 7 er
bestemt til hermetisk at slutte om et Legeme, det absolut
nødvendige Maal og har vel egentlig aldrig været Mode naar
afsees fra, at der 1836 til henimod 1840 blev syet nogle
Klæder omtrent saaledes, og der er Sandsynlighed for,
at det heller ei paany vil blive Mode. Taillelængden
slutter bestemt i Hulningen ved Hoften; selve Taillevidden
slutter som den snevreste Uniformskjole; Halshullet er tegnet
saaledes, at naar man skjærer derefter sees Cravaten ovenfor
Tilknapningen og Forstykkets udvendige Kant er beregnet
til betydelig Indpresning og Tilholdning ti) Lapellen, og
netop fordi den er saaledes optegnet er den udmærket til
Brug som Basis for videre Udvikling, idet der ved den ikke
hefter noget, der er afhængig af Moden, men ikkun det den
skal representere — selve Legemets Form.
Netop derfor ville vi betragte den ved Siden af Oprids
Nr. 8 eller i Forbindelse med samme, idet vi tænke os det
som de nu brugelige store Stykkers tidligste Form — Frakke
eller Kjole med kort Taille. Ryggen er den samme, som
til Nr. 7, med Undtagelse af de to Centimeter, den er for-
længet, Skulderen er rettet fra 24 til 26, ikke fordi 24 er
slet, men for at give lidt Beqvemmelighed, der er større
Bryst- og Tai]levidde. Alt noget, der ikke er absolut nød-
vendig, men som med Architectens Udtryk betegnes : noget,
der bør være.
Denne sidste Optegning Nr. 8 kan forresten meget godt
benyttes for den kommende Saison, modereret naturligvis efter
Maalene og efter Skrædderens Idé og Smag for Tilskjæring
i Foraaret 1867. Model-Opridsene burde bestandigt gjen-
nemgaaes for hver Saison eller tør samme.
Her den almindelige Bemærkning forsaavidt Nogen vil
bruge Nr. 8 som Modeltegning, da er Taillen for Foraars-
saisonen 1867 efter propörtionel Skala baade for Paris og
London sat til 50 à 51 for Kjolen og noget længere for
Jaquetten.
Man kan meget godt hjælpe sig med inddeelte Maal
paa Papir eller Lerred, men ulige lettere er det at kjøbe
inddelte Maal paa Træe, der i Form af en sædvanlig Lineal
eller Vinkel giver et fast og bestemt Maal. Dette til Forord
og derefter ville vi begynde at see paa Opridsene Nr. 9 og
10, der ere opridsede i Firkant og ere eri Operation, der
tjener til at gjengive ved Linealen alle de Forskjelligheder,
som det af Kunden tagne Maal udviser, der er ikkun to
simple Ting at iagttage, at adskille de Maal, der ere tagne
af Kunden fra de sædvanlige Maal, der tjener til Regule-
ringsmaal fra de som tilhører selve Inddelingsmaalene, der
ere bestemte for Opridsningen. Maalets Størrelse afsættes
paa Papiret i en Firkant saaledes: 24 for Ryggen, 24 tor
Skulderen, 16 for Halshullet, — see Nr. 9 og 10 — Ryggen
stilles 6 ned, men dette Tal er forskjelligt efter Aplombmaalet,
som tindes ved at sammenligne Buste og Krumningsmaalene
nøiagtig og viser sig efter de forskjellige Menneskers Byg-
ning saa forskjellig, som angives paa Nr. 10. Skulderens
Nedgang beregnes til 10, naar ikke de smaa Maal udvise
høiere eller lavere Skuldre. Halshullet viser 10, dog er
dette jo foranderligt eftersom Stykket skal knappes i Halsen
eller ei. Som Regel altsaa disse tre Maal.
(Næste Nr. Fortsættelse.)