Modeblad
Nr. 1 - 28

Første Figur. Denne Figur viser Afridset af Forstykket og Ryggen til en engelsk Paletot med to Rader Knapper og er beregnet paa Vs Over-Vidde af 48 C. For at gjengive den begynder jeg med at lade Linierne A og B støde sammen i en ret Vinkel, og Vinkelspidsen mærker jeg med 0; der anbringer jeg Enden af Maalet, gaaer langsmed Linien B, afsætter en Sjettedeel eller 8 Centimetrer, hvorved jeg bliver istand til at drage Linien C. Denne Linie bestemmer for en rank Mand Skulderspidsen og Halshullet — naar man gaaer to Centimetrer tilbage igjen. Det vil bemærkes, at Spidsen af Skulderstykket er lang nok til at naae Skulderbredden og det Sted, hvor den skal være, naar den bliver sammensat. Uden at slippe Maalet afsætter jeg Halvdelen 1 Centimeter, hvilket giver 25 Centimetrer; der drager jeg Linien D, som bestemmer Dybden af Ærmegabet. Jeg lader Maalet gaae ned efter, tager 23 Centimetrer og drager Linien E, som bestemmer Maalet fra Underarmen til Hoften; derpaa afsætter jeg en Ottendedeel eller 6 Centimetrer, som give Længden af det lille Sidestykke; fremdeles afsætter jeg det syttende Maal, som jeg har fundet fra Linien D til Nakken, nemlig 20 Centimetrer; lægger man nu to Centimetrer til og drager Linien F, har man det Punkt, som er afgjørende med Hensyn til Tilskjæringen af Ryggen. Jeg afsætter paa F Trediedelen eller 16 Centimetrer, deler Tredie- delen, hvor jeg bestemmer Ryggens Bredde, og gaaer 2 Centimetrer ned; paa dette Punkt anlægger jeg det trettende Maal, fra Nakken til Sidespidsen, som er 24 Centimetrer, og dette Punkt bestemmer Høiden af Sidespidsen, samt Skulderbredden; paa Linien D, der gaaer ud fra Midten af Ryggen, anlægger Jeg derpaa det attende Maal, som er Ærmegabets forreste Punkt, nemlig 32 Centimetrer, og der drager jeg en Linie indtil Linien A. Denne sidste Linie skal bestemme Aabningen af Ærmegabet og Spidsen af Skulder- stykket indtil Halshullet, idet der lægges Tolvtedelen til; jeg lægger endnu 1 Centimeter til for en rank Bygning og drager Linien G, Skulderstykket og Ærmegabet, ved at gaae til et Punkt, som er anbragt 8 Centimetrer over Linien D. Derefter anlægger jeg det sextende Maal, der gaaer fra Nakken, over Armen til Sidespidsen, som er 66 Centimetrer; jeg tager 5 Centi- metrer mindre for Bredden af Ryggen, der bliver altsaa 61 Centimetrer til- bage, hvilket angiver Ærmegabs - Krumningen. Fra dette Sted tager jeg Vidden om Livet paa Linien E, som er 43 Centimetrer ; derpaa drager jeg Linien II saavelsom den fra Ryggen, endvidere Linien I, som gaaer fra det betegnede Sted i Halshullet og derfra henimod Vidden om Livet. Jeg danner Lapellerne ved et Indsnit, idet jeg bestemmer Bredden efter Moden eller Kundens Smag, og derfra drager jeg Linien J ; paa Linien I, der gaaer fra Skulderstykket til Halshullet, afsætter jeg en Ottendedeel, jeg lægger derefter 1 Centimeter til, og jeg har da hele Længden at Ryggen, som er 95 Centimetrer. Forstykket skal have 6 Centimetrer til, altsaa 101 Centimetrer. Hensigten med at finde dette Punkt er, at der kan syes et hvilketsomhelst Klædningsstykke fuldkomment lige baade foran og bagtil, naar Manden er rank; er han rundrygget, maa man gaae tilbage til det syttende Maal, som viser Forskjellen, og derefter drage Linierne K og L Lommerne syes efter Vedkommendes Smag eller Moden, Jeg troer, at dette Udkast giver tilstrækkelig Veiledning til, at en Skrædder kan finde sig tilrette deri uden en Lærers Bistand. Jeg maa endnu gjare opmærksom paa, at naar et Stykke er slaaet i Traad, lægger man Patronen derpaa inden Sammenrieningen for at see, om det er eens; thi ved Underslaaningen og Presningen forandres i Reglen Forstykkets Form noget, og naar ikke dette er iagttaget, opdager man hyppig store Forandringer, der hidrøre fra den Arbeider. som syer Stykket. Derfor er det nødvendigt at foretage Sammenligningen inden Prøvningen, — og viser det sig da ogsaa lettest, om der muligviis endnu kan tages lidt ud af Ærmegabet, ligesom om der kan tages lidt ud at Sidesømmen. Paa denne Maade taaer man Alt paa rette Plads, aldeles i Lighed med Patronen, og ved at følge denne Methode er man altid sikker paa sit Arbeide, hvilket Stykke der end er Tale om. Anden Figur. Denne Figur forestiller Ærmet af en engelsk Paletot. For at frem- stille det, begynder jeg at tegne en ret Vinkel med Linierne A og B; hvor de støde sammen, sætter jeg O, og jeg afsætter en Tolvtedeel, som er 4. Derpaa tager jeg Halvdelen af Armens Omkreds eller 11 Centimetrer; de tjene mig til at drage Linien C. Derefter lader jeg blive 19 Centimetrer for Skulderbredden. Fra Tolvtedelen gaaer jeg til Albuen eller 56 Centi- metrer, hvilket giver mig Linien D; jeg forlænger Maalet, og jeg har hele Længden af Ærmet, nemlig 86 Centimetrer. Fra dette Punkt tager jeg 3 Centimetrer ovenover, og jeg drager Linierne E og F. Paa Linierne E og C afsætter jeg Maalet for Omkredsen af Armen, nemlig 22 Centimetrer, hvilket danner Bredden af Ærmet uden Søm, og jeg drager Linien I. Der- næst drager jeg Linien G midt fra C, og jeg tilskriver Ærmets Omkreds, betegnet ved II. Linien J er der for at bestemme Ærmet à gigot ; naar man vil give det en rigtig veldannet gigot, skal man lægge 3 Centimetrer til, idet man gaaer ud fra Tolvtedelen; jeg lægger ovenikjøbet 3 til i Midten af Omkredsen og 2 til Forarmen, saaledes som Tegningen viser. For den, som skal foretage Operationen, staaer endnu tilbage at gjøre Contourerne. Tredie Figur. Denne Figur fremstiller Afridset af et Par Beenklæder, med Striber ned ad Siderne, lige op og ned, 106 Centimetrer udvendigt Længdemaal og 80 indvendigt Maal, 48 Centimetrer om Lænderne, 40 i Taillen, 34 i Skrævet, 27 om Knæet og 22 om Foden., Det vil ikke være nødvendigt her at dele Maalet, da det er det samme, som benyttedes til Forklaringen af den engelske Paletot. For at fremstille Afridset af Beenklæderne efter dette Maal, tegner jeg en ret Vinkel med Linierne A og B; jeg gaaer der- efter fra Vinkelspidsen til Knæet, hvorved jeg faaer Linien C; uden at slippe Maalet tager jeg derpaa hele Længden, nemlig 106 Centimetrer, og drager Linien D. Fra dette Punkt gaaer jeg tilbage over Linien B, af- sætter det indvendige Maal, nemlig 80 Centimetrer, og jeg drager Linien E ; ilrrfiftcr afsætter jeg paa Linierne A og D Vidden af don halve Omkreds over Lænderne 4-2. altsaa 22 Centimetrer (dette gjælder dog kun om Beenklæder med Stribe ned ad Siderne; naar de ingen Stribe have, tages Halvdelen), og jeg drager Linien F; denne Afstand deles i to lige store Dele, og jeg drager Linien G, der er betegnet med Punkter. Denne Linie maa altid ligge midt i Forbuxen, naar Benene ikke ere vanskabte. Paa Linien E afsætter jeg Tolvtedelen 4-1 Centimeter, nemlig 5, og jeg danner en Kvadrat paa 5 Centimetrer for at udringe den svage Side ved foran Linien F at lade den gaae ud i 2 Centimetrers Afstand paa Linien A. Der- paa drager jeg Linierne H og I, idet jeg gaaer ud fra A F og rykker 2 Centimetrer frem paa Linien E. Naar Beenklæderne skulle skjæres til en Person, der er meget mager, maa man lade Forbuxen gaae ned paa Linien F med Linien A til Udgangspunkt, saaledes som denne Figur viser. Fjerde Figur. Denne Figur fremstiller Afridset af Bagbuxen til et Par Beenklæder. Jeg afsætter først Linierne A, B, D og F af samme Længde som dem fortil ; derefter lægger jeg Forbuxen over dette Afrids, og jeg sørger for, at de tilsvarende Linier paa begge Stykker falde sammen. Naar dette er gjort, afsætter jeg paa Linien E, som gaaer forbi Spidsen af Forbuxen, Sextendedelen eller 3 Centimetrer; ilerfra tager jeg, idet jeg gaaer fra Linien A hen til Hoften, Maalet omvendt — eller 83 Centimetrer. Efterat have betegnet dette Punkt med Bogstavet 0, afsætter jeg den halve Taillevidde, idet jeg bestemmer Stigningen til en Fjerdedeel 4-1 Centimeter, altsaa 11 Centimetrer; der- efter maaler jeg Afstanden til Linien F, nemlig 6 Centimetrer, og paa Linien D tager jeg den samme Afstand. Her er det, at jeg afsætter den punkterede Linie, der tjener til at angive Midten af Hælen og Stigningen bagtil. Naar Beenklæderne have Striber ned ad Siderne, maa een Stribe ligge paa selve denne Linie i Underdelen af Beenklæderne og Linien I ; den punkterede er for lige Beenklæder, og den anden for Beenklæder, som gaae spidse nedad og ere meget vide foroven. Jeg afsætter Linien K, som skal være 2 Centimetrer kortere end Forbuxen, for at denne Deel kan ud- strækkes med Pressejernet, førend Syeningen begynder. Derfra drager jeg Linien L, saaledes at Spidsen af Forbuxen gaaer direkte til Linningen; derefter afsættes Linien M med eller uden Indsnit, endvidere Linien N, ved at afrunde Bagbuxen 3 C. og hule Forbuxen lidt. Beenklasderne syes med eller uden Stropper. Jeg skal her gjøre opmærksom paa, at naar en Mand er lige op og ned, uden Hofter og Mave, hvilket jo kan være Til- fældet, bør man benytte følgende, ganske simple Middel: istedetfor at skjære Bagbuxen til Beenklæderne 3 Centimetrer videre i Skrævet end For- buxen, skjærer man det 2 Centimetrer snevrere. Denne Methode er sikker, derom har jeg flere Gange havt Leilighed til at overbevise mig. Femte Figur. Denne Figur fremstiller Afridset af en eenradet Vest med Shawl. — For at gjengive den gaaer jeg ud fra en halv Vidde af 48 Centimetrer, meri jeg kunde forøvrigt gjerne vælge enhver anden Størrelse. Vestens Længde er .... 65 Centimetrer Vidden over Brystet ... 48 —« Taillevidde..............43 ■— De andre Maal ere de samme som for Kjolen; Inddelingen og Forholds- skalaen ere de samme, som blev benyttede til Afridset af den engelske Paletot. For at gjengive denne Model danner jeg en ret Vinkel med Linierne A og B. Jeg gaaer ud fra Vinkelspidsen og afsætter paa Linien B Ottendedelen, altsaa 6 Centimetrer, hvilket giver en Linie, som tjener til at danne Halshullet og Skulderspidsen, dog at Halshullet bringes 2 Centi- metrer ned paa Linierne I og G. Derpaa tager jeg Dybden af Ærmegabet, nemlig 25 Centimetrer, og afsætter Linien D. Derfra maaler jeg fra Under- armen til Hoften, nemlig 23 Centimetrer, hvilket giver mig Linien E; til denne Linie lægger jeg 4 Centimetrer for at dække Hofterne, og fra Ud- gangspunktet paa Linien B afsætter jeg Linien F i en Længde af 65 Cen- timetrer, hvorved jeg faaer Vestens Længde. Paa denne Linie og paa Linien A afsætter jeg Halvdelen af den halve Vidde over Brystet, nemlig 24 Centimetrer, hvilket giver mig Linien G. Jeg afsætter dernæst paa Linien A 8, 16 og 24 Centimetrer. Det Punkt, hvor de 16 Centimetrer betegnes, give Halshullets Størrelse, det med 8 mærkede Punkt Størrelsen af Ærmegabet, hvor jeg drager Linien H indtil Linien D. Paa Linien H og fra Udgangspunktet D afsætter jeg Sextendedelen, som er 8 Centimetrer; disse 8 Centimetrer angive det Punkt, hvor man skal tegne Ærmegabet, idet man gaaer ud fra Linierne B og C, indtil Linierne H, D eg B. Paa Linien D afsætter jeg 5 Centimetrer mere end den halve Vidde, og jeg drager Linien I. Naar man gaaer ud fra Linierne A og F, skal denne Linie være den samme for alle Vidder. Jeg drager derefter Linien fra Under- armen til Hoften ; det er denne Linie, som bestemmer Underdelen af Vesten, giver Halshullet, L, og Aabningen af Shawlet, 0. Fra Punkt 16 til Linierne A og C betegner jeg Skulderstykket. Indsnittene maae alene anvendes, naar Kunden har et godt fremtrædende Bryst; for Rundryggede og for Corpu- lente bruges en lille Kile. Linierne, Contourerne og Sammenligningen af Maalene overlades den Arbeider, som syer Stykket. Sjette Figur. Iler seer man Ryggen til den ovenfor omtalte Vest. For at gjengive denne Ryg tegner jeg en ret Vinkel med Linierne A og B. Jeg afsætter paa Linien B den Længde, som jeg benyttede ved Forstykket for Dybden af Ærmegabet -f- 2 Centimetrer, altsaa 27 Centimetrer, hvilket giver mig Linien C; fra dette Punkt tager jeg Maalet fra Underarmen til Hoften, nemlig 23 Centimetrer, afsætter Linien C og lægger 5 Centimetrer til, hvorved jeg faaer Linien E. Derpaa afsætter jeg Trediedelen, altsaa 16 Centimetrer, paa Linien A og deler denne Længde i to lige store Dele, hvilket giver mig Ryggens Vidde. 7 Centimetrer fra Punktet 16 drager jeg Linien F, hvorfra jeg gaaer en Sjettedeel ned, altsaa 8 Centimetrer, og tegner Linien G; derefter afsætter jeg den halve Vidde over Brystet paa Linien C, altsaa 24 Centimetrer, og 29 Centimetrer paa Forstykket, deri indbefattet de 5 Centimetrer, som gaae med til Sømmene, Indbukkene og Pladsen til Knapperne. Paa Linien D afsætter jeg 22 Centimetrer, hvilket giver den halve Taillevidde ; den hele Vidde er 43 Centimetrer.