Modeblad
Nr. 1 - 28
År: 1862-1875
Forlag: Skræddermestrenes Forening
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 384
UDK: St.f. 687.1(05) Mod
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Skræddermestrenes Forening i Kjøbenhavn.
Nr. I.
Den 3ile Marts.
cz
KJØBENHAVN, Marts 1862.
a. Danske militaire Uniformer.
Eu General i Calla. — Eu Ofliccer i Lohefrakke.
Udtog af Regulativ af 16de August 1858.
For Generaler er Unifoi'ineringen ved forskjellige
Resolutioner bestemt saaledes :
Vaabenfrakke (mørkeblaa med liøirøde Kanter og do.
Besætning paa Kraven, gule Knapper, samt Guldbroderi paa
Krave, Opslag og FoJdepatter) med Epauletter (eller Felt-
distinctioner), Skjærf af Guld eller Silke, trekantet Hat med
Fjer, Sabel i Guldgehæng og med Felttegn, eller Kaarde
med do., Beenklæder (lyseblaae) med Guldtresser, Vest og
Støvler med Sporer. Til Galla bæres Epauletter og Guldskjærf.
Generaler, der staae eller have staaet i Cavalleriet,
bære Patrontaske i Guldrem og Generalshjelm istedetfor
trekantet Hat. — Til daglig Tjeneste bæres Feltdistinc-
tioner og Silkeskjærf. Generalerne kunne bære den Uniform,
som er reglementeret for det Vaaben, hvorved de ere an-
satte eller tidligere have tjent, med Generalsdistinctioner.
Generaler af Cavalleriet bære altsaa til denne Dragt Patron-
taske i Sølvrem, og Hovedbedækningen for dem er Dragon-
hjelm, for de øvrige Generaler derimod Generalshat. Iste-
detf'or Hjelm eller Hat træder efter Omstændighederne
Felthue. — Til Skjærf bæres Gehænget indenfor Vaaben-
frakken — ellers udenom denne. — I Tjeneste med Skjærf
liører til Cavallerigenerals- Uniformen Handsker med stive
Kraver. — Generaler, der ere satte à la suite i Armeen
filler i Naade afskedigede, bære samme Uniform som de i
Tjenesten værende Generaler.
Ved konge lig Resolution af 30te Juli 1 858 er det
•tilladt Cavalleriets Officerer i daglig og indre Tjeneste samt
udenfor Tjenesten (i Paaklædning med Felthue, men uden
Skjærf og Patrontaske) at bære mørkeblaa Løbefrakke
med Feltdistinctioner istedetfor resp. Scliurapi eller Vaaben-
frakke. Denne Tilladelse er senere ved allerhøieste Be-
faling udvidet til ogsaa at gjælde for Generalerne samt
Generalstabens Officerer, og endelig ved Resolution af
5te Juni 1860 til at gjælde for samtlige Armeens Officerer.
Modeberetninger.
b. Det colorerede Modeblads Figur 1 er e n O verfr akke,
der bestemt viser Taillen. En lignende Overfrakke (Model-
frakke) med tre Sømme og uden bestemt Taille have vi seet
i disse Dage leveret af Laurent Richard i Paris, og er
der Sandsynlighed for, at den vide Paletot-Sac vil blive
antaget for Sommer-Saisonen. Stribede Beenklæder.
Fig. 2 . Sort toradet Sommerfrakke. Der er imidlertid
Sandsynlighed for, at Frakkerne i Sommersaisonen ville blive
syede med 1 Rad Knapper. TærnetVest og lyse Beenklæder.
Figur 3. Repræsenterer et Foraarsstykke til at knappe
Iieelt op i Halsen — kan tænkes som Paletot, men kan
ogsaa syes som Jaquette med bestemt Taille og to Knapper
i Taillen. Stof og Farve aldeles ubestemte. — Enten samme
Stof i hele Klædningen eller ogsaa særskilt efter Knudens Behag.
Fig. 4 . Sort Kjole og sorte Beenklæder.
Fig. 5 . Ridedragt — Farve og Stof efter Behag.
Fig. 6 . Dame-Ridedragt — Trøien af blaat Fløiel, hvid
Vest og Nederdelen af blaasort Zephyrklæde.
Fig. 7 . Rideknegt (Groom). Som Tegningen.
Fig. 8 . Repræsenterer Sommerdragten. Stof og Farve
maae derfor vælges enten efter Kundens Ønske eller i
Modefarverne — blaat, violet eller i Sommertiden af hvidt
Russiaduck.
Fig. 9 . En lille Dreng. (Phantasiedragt.)
Med Hensyn til Farver og Stoffer, navnlig i engelske
og franske Varer, er der i dette Foraar viist os en
Mængde usædvanlig smukke Prøver, og har dette sandsyn-
ligviis sin Aarsag i Londoner-Udstillingen, idet Fabrikanterne
have anstrengt sig for at levere noget virkeligt Smukt og
Originalt. Som Hovedfarver for Foraaret og Sommer-Saisonen
ansees Violet og maaskee endnu Blaat til Jaquette — Graat
og Blaat til Paletot — til Beenklæder: klart, lysebruunt eller
bruunligt Drap, og til Veste en Uendelighed af smaa Mønstre
— med fremtrædende Blaat og Violet.
LONDON, Marts 1862.
Til Foraars- og Sommersaisonen bliver eenradet Frakke
høieste Mode baade til Morgen-, Formiddags- og Aften-
paaklædning. Vi have seet nogle meget smukke Frakker, the
>iHamilton frock-coat« , en elegant og klædelig Frakke for
evening-dress — »the Seafield morning-coat« — og tlie
»Tourist« samt the »Aboyne« til Formiddagsbrug med een
Rad Knapper. Vi have ogsaa seet andre, syede i den saa-
kaldte »Öxonian«form, disse sidste ikkun til Morgen- og
Formiddagsbrug. Der syes 4 Knaphuller i Forstykket, inter
Knaphul paa Omfaldet, smal Krave og et lille Omfald —
Lapel og Kraveaabningen smaa og fiirkantede med spidse
Hjørner — Forstykket skjaaret i eet Stykke (ingen Søns
foran i Taillen) Taillelængden moderat forlænget —■ hele
Længden til Knæet, og Skjøderne snevre, dog saa vide
foran, at de næsten dække Beenklæderne — lidt afrundede
forneden. Ærmerne flade i Tilsætningen, vide heelt igjennem
med Undtagelse af lige ved Hænderne, hvor de spidse tik
Frakken stikkes to'Gange i Kanterne, ligeledes to Stik-
ninger paa Ærmerne, der repræsentere Opslagene.
Sommerfrakken (frock-coat) vil blive syet, uaar den
er toradet, omtrent l1/«? Tomme længere i Taillen end dot
naturlige Taillemaal og Skjødets Længde til Knæet — Knap-