Modeblad
Nr. 1 - 28

hullerne 4'/° Tomme ned fra den øverste Lapelkant, altsaa intet Knaphul paa Omfaldet. 4 Knaphuller i Lapellen — Lapelbredde l’/s à 2 Tommer, næsten lige op og ned, dog smallest lige foroven — lav Krave — vide Ærmer, spidse lidt nedefter — Ryg- eller Sidesømmen næsten lige — Skjødet fladt og lige ned foran. — En smuk Overfrakke er den lyse, næsten drapfärvede Over-coat, som regelmæssig bæres, heri Landet og bestandig er yndet af næsten Alle. Der vil ikke blive foretaget store Forandringer; med 3 Sømme, i det Hele taget næsten lige og vid. 4 Knaphuller foran, som ikke skjæres igjennem, men ere skjulte — Lommerne efter Behag. Paletoten stikkes bredt 2 Gange i Kanterne — en smal Krave af Silkefløiel med en Kant af Underkraven i samme Bredde som Stikningerne. En Aabning i den mid- terste Rygsøm forneden — hele Længden 3 Tommer neden- for Knæet. Den vide Paletot-Sac vil naturligviis hyppig blive syet, og er der en stor Sandsynlighed for, at der vil blive syet endnu en Form — overskaaren i Livet, næsten i Frakkeform, dog ingen Knapper bag i Taillen og Knap- hullerne skjulte foran i Forstykket. Alle Overstykker blive uden Undtagelse syede med to Stikninger i Kanterne. Kjolerne (dress-coats). Skjøderne ville beholde den lange og brede Form — Ærmerne glatte og flade i Tilsætningen, vide, dog moderate — spidse ved Hænderne — med Op- slag — Lapellerne P/s à 2 engl. Tommer brede — Kraven smal. Beenklæder (dress-); halvt tilsluttende Morgen-, For- middags- og Promenade-Beenklæder vedblive at holde sig vide og lige paa Foden. Morgenvest: med eller uden Krave. Selskabsvest: meget aaben og et lille Shawl. PARIS, Marts 1862. Uagtet pardessus-sac hele Saisonen igjennem har været yndet af Alle, maae vi dog hertil bemærke, at Paletot- Frakken har havt nogen Deel i denne Gunst, ja at den for Øieblikket endogsaa er det Klædningsstykke, som fore- trækkes. Paletot-Frakken syes og bæres under f'orskjellige Navne, og selv i Façonen finder der nogle smaa Afvigelser Sted; den bedst afmaalte dannes saaledes: Kraven er meget lav, den omfaldende Deel en Smule bredere, omtrent en Centimeter, Lapellen er af Middelstørrelse, Omfaldet naaer indtil det tredie Knaphul eller kan efter Behag knappes heelt op i Halsen, paa hvei- Side er der anbragt fem Knaphuller, tilsluttende i Taillen. Façonen lader Figuren træde fuldstændig frem, uden at den dog slutter meget snevert, og forlænger Taillen omtrent to til tre Centinietrer; Ryggen er af mid- delstor Bredde imellem Knapperne i Livet, hvor den viser et Indsnit som paa en almindelig Frakke; den har følgelig en Søm i Midten og snevre Skjøder; under Hoften er der anbragt en Lomme, hvis skraae Aabning simpelt hen er kantet. Ærmet er vidt, navnlig ved Albuen, da det ikke har nogen Søm à la saignée; det ender med et Opslag, der gaaer noget høit op og er f'astsyet. Paletot-Frakken af Dorsayfaçonen tager sig i det Hele ud som den toregaaende, saavel livad Kraven og Rygtaillen angaaer, som med Hensyn til Ærmet, men den er meget afvigende fortil, hvor baade Lapellen og Nederdelen gaae tæt ind til Livet; Skjødet er ligesaa langt og noget vidt, to Rader Knapper bruges sjeldent, uagtet Frakken er noget bred over Brystet, og Knapningen skeer som oftest ved Hjælp af en sous-patte. Pardessus-sac frembyder ingen Forandringer; den bruges efter Behag med Shawlskrave eller med Lapel og Krave ligesom paa Dorsayf'rakken. Den knappes sædvanlig lige med eller uden sous-patte, dens Krave er besat med Fløiel; paa venstre Side af Brystet og paa Skjødet er der Lommer med Klapper over eller af en anden Façon, men Aabningen er forskjellig efter den f'orskjellige Virkning, som det har, at Lommen sidder udvendig eller indvendig. Naar Lommen saaledes bæres udvendig, er Aabningen fortrinsviis anbragt i diagonal Linie for at undgaae den stødende Gabning, som ■den skraae Aabning vilde frembringe i den vide Deel af Paletoten, og naar Lommen er lagt indvendig, er den skraae Aabning uundgaaelig nødvendig. Pelerine-Overstykket er bestandig høieste Mode og an- tager forskjellige Former, som Sæk, Halvsæk, Twine og Paletotfrakke ; det er alene. Pelerinen, saaledes som vi have givet den, i hvilken det Karakteristiske for dette Klædnings- stykke ligger, da den Omstændighed, at Pelerinen efter Behag kan tages af og sættes paa, medfører virkelige For- dele i Sammenligning med de fleste andre Klædningsstykker. Twinen er for Øieblikket meget vanskelig at skille fra Pa- letot-Jaquetten, da denne, ved at antage den buede Form og lidt efter lidt tiltage i Længde, er kommen til at see næsten ganske ud som Paletot-Twinen i egenlig Forstand; men dette taler netop til Fordeel for den sidstnævnte Paletot- façon, hvis Snit paa een Gang er saa ukunstlet og saa, heldigt, at ethvert andet Klædningsstykke efterhaanden nærmer sig til den. Vi have jo saaledes havt Paletot- Twinen, Jaquette-Twinen og Frakke-Twinen med mere eller mindre udpræget Taille; selv Jaquette - Kjolen, som man godt kunde kalde Kjolen à la française, har adopteret denne Twinefaçon, hvis karakteristiske Egenskab bestaaer i den fast tilsluttende Façon; Jaquette - Sækken er endelig lige- ledes bleven en Twine, og den elegante Verden taber ikke Noget derved; dens Krave er meget lav, især bagtil; dens Ryg fremhæver vel Taillen noget, men den har dog be- standig en Bredde af i det Hele 30 Centimetrer; den er buet i Midten, uden Indsnit eller Aabning. Længden gaaer ned til 6 eller 7 Centimetrer under Knæet. I Skjødet er der under Hof- terne anbragt Lommer, hvis skraae Aabninger ere bedækkede med fiirkantede Klapper; Forstykket er lige og knappes ved Hjælp af en sous-patte; Ærmerne, som ere vide ved Albuen, ende med et fastsyet Opslag eller med en Række Stikninger, som efterligne et Opslag. De brede Kantninger, som op- rindelig fandtes paa dette Klædningsstykke, ere bievne af- løste af stukne Bordter, og Sømmene paa Ryggens Stigning, stikkes nu ligesom Bordterne paa Forstykket, Nederdelen og Lommeklapperne. Sort Kjole (habit habillé) — Skjødernes Længde til Knæet — Taille bestemt i det naturlige Maal. Beenklæder halvvide (demi ajusté). Vest meget aaben med Shawls- krave, — sort Silkehat, lige Form, kantet med et fladt Baand. — Morgentoilette: vide Beenklæder — Vesten høit at knappe uden Krave - 1 Rad Knapper. Sommerfrakke (Redingote) med 1 Rad Knapper bliver høieste Mode. Hat af Filt eller Stof, rund Pul og lav. Jagt-Dragt. Klædningen formodes at komme til at udmærke sig ved en særdeles beskeden, men smagfuld Sammensætning. Jagt-Kjolen eller Frakken grøn, rød eller klar blaa, smal Krave og smaa Omfald, een- radet, med store, forgyldte eller forsølvede Knapper. Skjøderne korte; omtrent i Façon som en lille eenradet, sædvanlig Frakke. Opslag à la Louis 15, af Fløiel, ligeledes Fløiels-Krave. En Mængde Lommer efter Skrædderens eller Kundens Behag; hvid Vest til at knappe i Halsen, med Skjøder • hvide Skindbeenklæder — store lakerede Støvler — sort Fløiels Hne. Den korte Paletot-Sac vil sandsynligviis blive meget benyttet til Jagt-Dragt. Man har ligeledes Formodning om, at den halvttilsluttende Jaquette vil vinde Bifald. Usædvanlig vide Beenklæder og Guêtres af Læder med Staalspænder paa Siderne. Moder for Berne- og D r e n g e k læ de r. I de f'orskjellige Mode- beretninger fra Paris, som vi have modtaget, er der lagt særlig Vægt paa den uendelige Mængde Variationer, der findes for Foraars- og Sommer- saisonen i Drengebørnenes Paaklædning. Navnlig have C i o v - C u r y, L e cl e r, Durand, de første Huse i Paris, der udelukkende beskjæftige sig med