Modeblad
Nr. 1 - 28

Børnedragter, udfoldet en mageløs Virksomhed. Som almindelige Regler jor Paaklædning hidsætte vi for Drengebørn: Indtil det tredie og fjerde Aar klædes Piger og Drengebørn eens. En lille løs Kjole eller Blouse. Foraar: Fløiel eller Uldstof — pyntet med Baand eller Snore —• Sommerdragt af hvidt Piqué — eller en lille Kjole eller Blouse med et bestemt Livstykke. Hvid Hat med couleurte Fjer. I det femte eller sjette Aar — Livstykke af mørkt Fløiel eller Piqué, efter Aarstiden — meget vide Skjorter af levende Farve, navnlig skotsk tærnet — med løs Zouavetrøie af eensfarvet Stof, pyntet med brede Baand eller Snore. — Foraaret: lyse, uldne Beenklæder. — Sommeren: hvide, bro- derede Beenklæder. Sort Hat uden Fjer. I det niende og tiende Aar — meget vid Blouse med Belte om Livet - Kaskjet eller Straahat. I det ellevte eller tolvte Aar — lang Trøie*), af Klæde uden Kantning. I det femtende og sextende Aar — Frakke. Ovenstaaende Beretning om Børneklæder giver Anledning til at over- veie, om det ikke maatte være en udmærket Forretning for en eller flere dygtige og entreprenante Skræddere at indrette lignende Etablissementer for smukke Børnephantasieklædninger her i Byen, muligviis i Forbindelse med Syening af Dametrøier og Damekaaber, hvilke sidstnævnte jo syes næsten hovedsagelig af Klæde, og som i en Skrædders Hænder vilde faae et heelt andet Præg, smuk Presning og Ydre, end man i Regelen seer. I Paris have flere dygtige Skræddere indrettet specielle Etablissementer, saaledes for at nævne en bekjendt Mand, Lavigne. At det vilde lykkes, derfor taler Herreeqviperingshandelen, thi den trives jo nu bedst hos den Mand, der ved sin Fagdygtighed har skaffet sig størst Afsætning i Herreeqviperings- artikler, hvilke tidligere udelukkende bleve søgte hos Kjøbmændene. Forklaring over Bladene C. D. E. I Betragtning af, at fælles Overveielse og Bestemmelse medføre en større Sikkerhed for et Arbeides Udførelse, have vi vedtaget dette colorerede Modelblads Tegning (b.), tørst i en stor Forsamling af Fagmænd og senere ved en engere Comitee ladet samme undergaae en nøiagtig Kritik, og fremtræder derfor dette Modeblad, ikke som Noget, der er Enkeltmands Værk, men som et bestemt Udtryk for Skræddermestrenes Forenings Mening. Blad C giver en fuldstændig Tegning af en Løbefrakke i naturlig Størrelse før en Mand af 46 Centimers Brystvidde om Vesten, en Model med nøiagtig Tegning af Snorebesætningen, Knappernes og Lommernes Anbringelse m. m. — Det maa imidlertid her bemærkes, at paa den under éflte Juli 1858 allerhøist approberede Prøve tindes paa Ryggen og Ærmerne kun anbragt et Øie, saaledes som det, der paa Tegningen er betegnet med b, medens det efterhaanden er blevet aldeles almindeligt at anbringe den saakaldte ungarske Knude a paa begge de nævnte Steder. At vi kunne give Læ- serne dette Supplement, skylde vi en af de Mænd, der i høi Grad have interesseret sig tor, at dette Foretagende ikke alene kunde komme i Gang, men ogsaa blive til væsentlig Nytte. Blad D. Kraven Nr. 2 a, Opslagene Nr. 2 b og Bagpatterne Nr. 2 c høre til Generals-Uniformen paa det militaire Blad a. Da nærværende Blad ikke som de fleste Modeblade har paataget sig at lære sine Læsere Tilskjærerkunsten, troe vi-det rigtigst at hidsætte Zeigende: Tegningerne i Blad D have til Hensigt at opmuntre Andre til Efterligning og til at indsende Tegninger til Bladet, for at derved kan tilvejebringes en Udvexling af Fag-Meninger og i det Hele taget opmuntres til Tegning, der er saa nødvendig for Skrædderen. Specielt bemærkes, at disse Tegninger ere indleverede til Con c urs, og om sammes udmærkede Godhed vil Enhver overbevise sig ved at tegne dem op i fuld Størrelse. Imidlertid er det vor Mening, forsaavidt den indskrænkede Plads vil tillade det, at referere de efterhaanden fremkommende Tilskjærer-Methoder, der, om end ikke nye, saa dog gaae tor at væi-e det, og et saadant Bidrag tilbyder et nyt Modeblad »le Musée des Tailleurs«, der er udkommet i Paris *) 1 London bæres Trøjen meget længere end i Paris — man seer meget ofte høie unge Mænd paa 15 til 18 Aar med Trøie og Kaskjet. i October 1861, og derfor have vi gjengivet det i tro Oversættelse, for at Enhver ved at prøve det kan skaffe sig Vished om, hvorvidt det er bedre end det brugelige. Blad E indeholder Text og Tegninger af F. Ladévèze. Om Moderne. (Efter „Les Modes françaises“). En ny Modes Udsigt til at vinde Indgang staaer ofte i omvendt Forhold til den Modtagelse, som den strax finder. En Afvigelse fra, hvad der tidligere var Brug, støder altid paa Modstand, fordi den griber forstyrrende ind i Vaner og Skikke. Blandt de talrige Prøver, der hver Saison frem- komme, finder ofte den, som Skrædderne sætte mindst Friis paa, størst Naade for den elegante Verdens Øinej og Aar- sagen hertil er let at fatte. Ved enhver Ting, som vi be- dømme, tage vi specielt Hensyn til, livad der er praktisk anvendeligt; naar vi forkaste en Form, da er det, fordi den kræver formeget Klæde, eller fordi den vil blive for kostbar i Syløn, eller ogsaa fordi vi ikke vide, hvor vi skulle be- gynde og ende for at tilskjære Mønstret. Der gives Skræddere, og det mange flere, end man troer, som kun kjende to eller tre Slags Klædningsstykker, nemlig Kjolen, Frakken og Overstykket, og som paastaae, at Moden ikke kjender andre, fordi de alene ere istand til at sye dem. Publikum tager aldeles ikke Hensyn til Vanskeligheder ved Udførelsen og fatter ikke, at en Skrædder ikke kan sye hvadsomhelst ; thi det forestiller sig, at man for at tilskjære Klæder kun behøver at tage en Sax i llaanden og klippe til efter Øie- maal, og det troer gjerne, at god eller slet Tilskjæring mere beroer paa Smag end paa Kundskab. Publikum be- tragter Klædernes Snit som en Ileelhed; det har kun Øie for den opnaaede Virkning og bekymrer sig meget sjeldent om detaillerede Spørgsmaal. Naar man bestiller et hvilkensomhelst Klædningsstykke, en Paletot f. Ex., forlanger man vel, at den skal være vid eller slutte tæt i Livet, men man vil næsten aldrig sige, om man ønsker eller ikke ønsker en Søm tversover Taillen. Er der Tale om en Frakke med 2 Rader Knapper, indlader man sig aldrig paa en nærmere Bestemmelse om, hvorvidt Sømmen i Taillen hellere skal være paa eet Sted end paa et andet; thi man veed slet ikke, hvad denne Søm tjener til. En Skrædder i Paris syer for Øieblikket Selskabskjolerne med Lapeller, der sidde ved Forstykkerne, og ikke een af hans Kunder har mærket Forandringen. Paa samme Maade gaaer det med mange andre Ting, som Skrædderen tillægger stor Belydning, medens Kunden slet ikke seer dem. I den Række Klædningsstykker, som ere komne i Brug i de sidst forløbne Aar, har man anvendt en uendelig Mængde forskjellige Combinationer for Anbringelsen af Sømmene, men uden i nogen mærkelig Grad at forandre Dragtens hele Udseende. Følgen heraf er bleven, at man har opdaget Fremgangsmaader, som lette Arbeidet for Arbeideren og gjøre det muligt, at Klæderne slutte til Legemet med større Nøiagtighed end hidtil. Intet af disse Fremskridt har til- draget sig Publikums Opmærksomhed, ja de ere endogsaa bievne uændsede af endeel Skræddere, som troe, at de have naaet Fuldkommenhedens Toppunkt, og derfor undlade at følge den almindelige Bevægelse. Men Alle og Enhver have lagt Mærke til enkelte Forandringer, som vare uden mindste Værd, men faldt i Øinene, fordi de langt mere vedrørte Klædernes Omfang end selve Formen. Man havde en Tid lang »Frakker à la proprietaire«, som vare paa høieste Mode; da denne Façon blev gammel tilligemed dem, der brugte den, gjorde man lidt efter lidt Skjøderne mindre og beklippede dem paalangs og paatvers.