Modeblad
Nr. 1 - 28

indtil de tilsidst blev en Slags runde Trøier, som forsvandt, da Touren kom til dem, under Øgenavnet » Frakker à la locataire«. Men man holdt meget paa korte Klæder, Pub- likum af'«Vane, og Skrædderen af Økonomi. Den korte Frakke var bekvem og elegant, og skulde man have Noget at udsætte paa den, da var det kun, at den havde altfor smaa Lommer. Med denne Frakke afsluttedes den hen- rivende Række af Dragter, hentede fra Henrik III’s Tid, som gav vor Paaklædning et malerisk Udseende. Ak, nu er den ikke mere ! Lad os kaste nogle Blomster paa dens Grav, og lad os vende vort Blik imod den nye Stjerne, som har hævet sig i Horisonten, imod Frakken fra Keiser- tiden. Til denne Frakke have den filanthropiske Forening og Skuespillet »Kosakkerne» umiddelbart staaet Fadder. Skræddernes Forening opfandt den lange Frakke for at kunne concurrere med Magasinerne for færdigsyede Herre- klæder, idet den vilde forhindre, at Forskjellen i Prisen holdt sig paa samme Høide som tidligere; thi Forøgelsen af det Klæde, som blev anvendt, kostede begge Parter lige meget. Blev Maalet end ikke fuldstændig naaet, var Hensigten idetmindste god. »Kosakkerne« paa théâtre de la Gaîté skabte den kostelige Dariveau, denne levende Typus fra Keiser- tiden. Duriveau bar den traditionelle Dragt, den lange, vide Sløikjole, der gik heelt ned til Hælene og glædede Tilskuerne saa meget; thi Duriveau tog sig prægtig ud, naar han viste sig saaledes, og hans Frakke efter Keiser- tidens Mode havde ingen ringe Andeel i Stykkets Held. Da Frakken fra Keisertiden først var døbt, begyndte den at faae Indpas hos Publikum. I Begyndelsen vilde man ikke vide af den at sige, da man frygtede for at blive leet ud, og det vilde ordenlig have kreperet mange Folk, saa- ledes som den brave Duriveau, der bestandig var i Ælles Tanker, pleiede at sige. Jockeyklubben tog Sagen under Overveielse og besluttede, at den vilde anlægge den nye Dragt og tage den under sin Beskyttelse. Fra dette Øje- blik af loe man ikke længere; Enhver beundrede den nye Mode, og Alle vilde have sig en »Keisarfrakke«, med Und- tagelse af Keiseren og Hoffet, vel at mærke. Man bidrog meget til at skaffe Frakken Indgang ved gjensidige Ind- rømmelser; Duriveaus altfor eensidige Tilhængere slog af i deres Fordringer, det modsatte Parti gjorde først nogle, derefter andre Indrømmelser, og den nærværende Mode dannede sig endelig med Alles Bifald. Nu har den lange Frakke vundet Borgerret. Man finder den mere varm; Lommerne kunne rumme en Mængde Gjenstande, der tid- ligere maatte bæres i Haanden, saasom Bøger, Papirruller og Albums. Den gjør rigtignok Folk noget ældre, men da Alle ere bievne ældre paa een Gang, er Ligevægten gjen- oprettet. Den eneste Bebreidelse af nogen Betydning, som kan rettes imod den lange Frakke, bestaaer deri, at den altfor meget ligner et Futteral til en Paraply, og at den er for snever og stiv, hvorved den ganske blottes for Ynde. Men det er let at raade Bod paa denne Feil ved at for- syne den med vide Skjøder som dem, man f. Ex. finder paa Sol- daternes Tunika. Denne Anskuelse deles af Publikum i Almindelighed, og det er sandsynligt, at man i næste Saison vil faae at see vide Skjøder, der danne rummelige Rør heelt neden om Figuren. Efter den nuværende Toldtarif Efter det üdkast til en Toldtarif, svares der i Told af de vigtigste som er forelagt Rigsraadet, stille Gjenstande, der vedkomme Skrædderindustrien: Satserne for samme Gjenstande sig saaledes: Silke, raa, tvundet og utvundet, pr. Pd. . . . „Rd. 32 Sk. Varer af Silke eller hvori foreflndus Silke, pr. Pd. 1-48 — Metalknapper, pr. 100 Pd. 8 - 32 - Knapper af Been, pr. Utvundet og tvundet Silke, pr. Pd........................, Rd. 72 Sk. Manufakturvarer, heelt af Silke, pr. Pd.............2 - Naar enten Rending eller Isleteller Yder- eller Ret- siden er heelt af Silke, pr. Pd....................1 - I andre Tilfælde pr. Pd. „ - Overskaarns Varer alene 32 - 72 - af Uld eller af Uld i Forbindelse med vegeta- bilske Stoffer, pr. Pd. . „ - Trykkede Bomuldsvarér, samt Tricotage og fløiels- vævet Stof, pr. Pd.. . . „ - Fleerfarvet, ikke trykket, pr- P'i..................„ - Eensfarvet saa og ufarvet maskin vævet, pr. Pd. . . ,} - Utarvet, ikke maskinvævet, pr. Pd..................„ . Metalknapper, pr. Pd. . . „ - Baand af Silke, pr. Pd. . 2 - 1 andre Tilfælde.........„ - Uldne Baand..............„ - 40 - 32 - 24 - 20 - 12'- 16 - 72 - 32 - Syede Klæder, samt færdigsyede Dele af Klæder svare Told som Yder- tøriets Hovedstof med Tillæg af 100 pCt., saafremt nogen Deel af Yder- tøiet (Knapper og Knaphuller ikke itidbefattede) er ansat til høiere Told end Hovedstoffet, eller Klædnings- stykket er forsynet med Foer eller Pyutbesætning, ellers 50 pCt. 100 Pd 16 - 64 - Overspundne og over- trukne Knapper, pr. 100 Pd 50 - Heelt uldne, valkede eller overskaarne Varer, pr. 100 Pd 50 - Alle andre heelt uldne eller med Bomuld eller Linned blandede Varer, pr. 100 Pd 33 - 32 - Hvidt Shirting, pr. lOOPd. 15 - Groveste Uldgods (Vat- terklæde), pr. 100 Pd. 12 - 48 - Baand af Silke, pr. Pd. 1 - 48 - Alle andre Baand, pr. 100 Pd 15 - » " Syede Klæder svare samme Told som det Hovedmateriale, hvoraf de ere forfærdigede, med Forkølelse af Halvdelen for Arbeidet foruden 6 pCt. i Sportler og Accise for alle Gjenstande. Sportler og Accise ville efter det nye Udkast ganske bortfalde. I det Forslag, som er fremkommet fra Grosserersocietetets Comitee, er Tolden paa alle ovennævnte Artikler bortfalden, maaskee med Und- tagelse af Metalknapper. »MODEBLADc, udgivet af Skræddermestrenes Forening i Kjøbenhavn, udkommer to Gange aarlig, i Marts og September; med Bladet følge et coloreret og et lithographeret Ark, indeholdende Tegninger af Uniformsbroderier og Klæder i formindsket Størrelse. — Betalingen er 2 Rdlr. aarlig. — Abonnement modtages i Kjøbenhavn hos Kunsthandler J. C. Farrer, Kongens Nytorv No. 24, i Provindserne, samt i Sverrig og Norge paa alle Postcontoirer. — Abonnenter udenfor Kjøbenhavn betale særskilt Portoen. Louis Kleins Bogtrykkeri.