Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

15 En anden langt almindeligere Fluesvamp den røde Fluesvamp (Amanita muscaria) er ogsaa meget giftig, men giver her til Lands sjældent Anledning til For- giftninger, da den har et meget udpræget Udseende og ikke ligner nogen af vore spiselige Svampe. I Mellem- og Sydeuropa derimod vokser den ovenfor omtalte gode Spisesvamp Keisersvampen (Amanita cæsarea), der ligeledes er rød, hvorfor Forvekslinger der undertiden finder Sted med den røde Fluesvamp. Det i denne sidste indeholdte Giftstof, Muscarinet, er ret godt un- dersøgt og kendt. Forgiftningen opstaar her hurtigere, begynder ligeledes med koleralignende Tilfælde som Underlivssmerter, Opkastninger og Diarrhoe, hvortil senere kommer Hjernetilfælde, først som en Rus, hvor den Syge bliver rasende og ser Syner, senere ind- træder en udtalt Sløvhedstilstand, som kan ende med Døden. Svampen siges at blive benyttet som Berus- ningsmiddel af visse eskimoagtige Folkefærd, der staar paa et saa lykkeligt lavt Kulturstandpunkt, at de endnu ikke kender Brændevinens Velsignelser. Der er ogsaa udtalt den Formodning, at det skulde være denne Svamp, som var Aarsag til Bersærkegangen hos vore Forfædre, — en Hypothese, som dog vist trænger til nærmere Begrundelse. — Skønt denne Svamp altsaa er meget giftig, kan den dog ved langvarig Udtræk- ning med kogende Vand og Eddike gøres uskadelig, idet Muscarinet er opløseligt i Vand. Dette Eksperi- ment, som en Gang er blevet foretaget af en Viden- skabsmand, bør dog absolut ikke tilraades, da det ikke er saa let at faa al Giften udtrukket. Naar der fra mange Sider fortælles, at Almuen i Rusland benytter denne Svamp blandet med andre Svampe som Føde- middel efter behørig Nedsaltning, skal dette dog efter Sagkyndiges Udsagn ikke være Tilfældet. Om end