Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

18 nonen og flere med den beslægtede Arter bliver saaledes rødlig, den velsmagende Mælkehat grønlig paa Snit- fladen o. s. v. — Heller ikke Lugten har nogen Be- tydning. Ildelugtende Svampe er selvfølgelig ikke ind- bydende til at spise, selv om de maaske kan være uskadelige, men man kan ikke slutte fra en behagelig Lugt hos en Svamp til dens Uskadelighed, idet de allerfleste Giftsvampe ikke har nogen ubehagelig Lugt, enkelte endog er vellugtende. Den ofte meget karak- teristiske Lugt af nymalet Mel, som findes hos flere Svampe og undertiden angives som sikkert Kende- tegn paa en spiselig Svamp, er heller ikke til at stole paa, idet den ogsaa findes hos enkelte Giftsvampe (f. Eks. Entoloma lividum). En skarp Smag er vel ofte mistænkelig, men betyder dog ikke absolut, at Svam- pen er giftig (f. Ex. mange Mælkehatte). Naar man endvidere har ment at kunne gaa ud fra, at Svampe, som spises af Dyr uden at skade disse, ogsaa maa være uskadelige for Mennesker, er dette en meget farlig Fejltagelse, idet f. Eks. Skovsnegle og Insekt- larver fortærer saavel giftige som spiselige Svampe. — Endnu mere meningsløs og farlig er den Regel, som man endog kan finde anført i Kogebøger, at en Sølvske ved Omrøring i en Svamperet vil farves sort, hvis der findes giftige Svampe i Retten. Dette er ab- solut galt. Sølvet farves sort, hvis der findes Svovlfor- bindelser i Maden (f. Eks. ved Æg), men de giftigste Svampe vil, naar de da er friske og ikke begyndt at gaa i Forraadnelse, ikke have denne Virkning Man har altsaa intet Middel, hvorved man i Almin- delighed kan kende giftige Svampe fra spiselige, men man maa gøre sig det til en Hovedregel ikke at give sig i Lag med at spise en Svamp, førend man er al- deles sikker paa, hvad det er for en Art, man har for