Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

19 sig. Man behøver heller ikke dette, thi der er mere end nok af let kendelige, uskadelige Arter. Man bør derfor i Begyndelsen nøjes med at nyde nogle faa (3 eller 4) Arter og dertil fortrinsvis vælge saadanne, som er lette at kende fra alle andre saasom spiselig Vingesvamp, spiselig og rufodet Rørhat, Kæmpe-Støv- bold o. fl. Naar man saaledes har lært nogle faa at kende, ledes man uvilkaarligt til at udvide sit Kend- skab og efterhaanden forøge sit Forraad af kendte, spiselige Svampe. I hvert Tilfælde bør man altsaa gaa frem med den yderste Forsigtighed. Foruden disse Forgiftninger, som skyldes notorisk giftige Svampe, og som man altsaa sikkert kan und- gaa ved et nøje Kendskab til Arterne og ved Iagt- tagelse af behørig Forsigtighed, hører man af og til Beretninger om nogle andre Svampeforgiftninger, som ved en overfladisk Betragtning kunde synes langt far- ligere og næsten kunde afskrække fra al Svampespis- ning. Der forekommer nemlig af og til vel constaterede Sygdomstilfælde efter Nydelse af Svampe, som ellers af alle erklæres for uskadelige. Dette synes jo som sagt meget kedeligt, men ved nærmere Betragtning er Sagen ikke nær saa alvorlig, som den ser ud til ved første Øiekast. Disse saakaldte „Forgiftninger med spiselige Svampe“ er nemlig ikke andet, end hvad der kan finde Sted med alle andre Næringsmidler, idet der i alle kvæl- stofrige Spiser saasom foruden Svampe ogsaa Kød- spiser (Pølser), Ost, Fisk o. s. v., naar de begynder at gaa i Forraadnelse, kan udvikle sig nogle giftige Stof- fer, de saakaldte Ptomainer. Hvor ofte ser man ikke saadanne Masseforgiftninger opstaa efter Nydelsen af fordærvede Fødemidler, uden 2*