Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse

37 1) Stor Parasolsvamp (L. procera Scop) (se Fig. 5). Hatten stor, 10—25 ctm. bred, først ægformet, senere klokkeformet hvælvet med en Pukkel paa Midten, graa- brun, besat med mørkere Skæl eller Haartotter. Kødet blødt, hvidt, Bladene hvide, Ringen stor og seig, kan skydes op og ned. Stokken rank, lodret, kan blive indtil 30 ctm, høj, først massiv, senere hul, besat med smaa tiltrykte brunlige Skæl og forneden knoldformet udvidet. Denne store og smukke Svamp er ikke sjælden i Skove, hvor den helst vokser paa aabne sollyse Steder. Den er spiselig og særdeles velsmagende, særlig Hatten. Stokken er ofte noget seig. Meget nær beslægtet med den er 2) Rhabarber-Parasolsvamp (L. rachodes Vitt.). Den adskiller sig fra den foregaaende kun ved, at dens Stok ikke er skællet men glat, at Hatten er uden Puk- kel, og at dens Kød ved Brydning hurtigt farves rust- rødt. Ogsaa den er spiselig, lige saa god som den foregaaende og nok saa almindelig. Den findes ofte paa mørkere Steder f. Eks. i Granskov. 3die Slægt: Ringhat (Armillaria). Hos denne Slægt mangler Fællessvøbet ganske. Ring findes men er ofte kun svagt udviklet. Hattens og Stokkens Kød gaar jevnt over i hinanden. Bladene hvide, ofte nedløbende. Sporerne hvide. Hertil hører Honningsvamp (A. mellea Vahl.) (se Fig. 6). Den vokser i Mængde ved Grunden af gamle Træstammer og Træstød. Hatten er honninggul eller lyst brungul og er især paa Midten besat med mørkegule eller sorte Haartotter. Ringen stor, hvidlig, filtet og trævlet i Randen, Bladene nedløbende, Stokken furet. Denne Svamp angives af de fleste Forfattere som spiselig. Elias Fries, Mycologiens Fader, anser den dog nær-