Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse

mest for giftig, og den har vist i hvert Tilfælde ikke stor Betydning som Fødemiddel. Derimod har den en meget stor Betydning i en anden men meget uheldig Retning, idet den er en af vore værste Skovødelæg- gere. Dens Mycelium, som bestaar af tykke, brune, grenede Strænge, vokser nemlig op under Barken baade paa Løv- og Naaletræer og dræber dem, hvor- ved den ofte anretter store Ødelæggelser. 4de Slægt: Ridderhat (Tricholoma). Hos denne Slægt findes hverken Fællessvøb eller Ring. Hat og Stok kødede, og deres Kød gaar jevnt over i hinanden. Bladene udrandede (se Side 28). Sporerne hvide. Slægten indeholder en stor Mængde Arter, af hvilke dog kun faa har Betydning som spise- lige eller giftige. 1) Velsmagende Ridderhat (T. gambosum Fr.f som ogsaa gaar under Navnet „Musseron“.— Hatten er hvid eller hvidgul, meget kødfuld, først hvælvet, senere mere flad, hovformet. Randen i Begyndelsen indrullet og fint dunet. Bladene tætte, hvide, udrandede, Stok- ken kraftig, fint dunet. Hele Svampen lugter stærkt af Mel. Den er en af de faa Svampe, som kommer frem tidligt paa Aaret, allerede i Maj og Juni. Den vokser ofte i store Kæder og „Hekseringe“ paa Marker og Enge. — Den er spiselig og anses for meget velsma- gende, men den er vist ikke meget almindelig her i Landet. 2) Heksering-Ridderhat (T. personatum Fr.) er ret almindelig om Efteraaret paa Marker, Enge og i Skove. Den vokser ofte i Hekseringe. Hatten er først hvælvet, senere flad, glat, med i Begyndelsen indrullet og fint filtet Rand. Kødet tykt, blødt. Farven blaalig med violet Skær. Bladene tætte, frie, blaa. Sporestøvet ikke