Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse

trykt i Midten. Den svarer altsaa til Slægten Tragthat men adskiller sig ved det røde Sporestøv. 1) Hvidgul Melsvamp (C. Orcella Buli.) (se Fig. 17). Denne lille Svamp er temmelig almindelig i Efter- sommeren i Skove og Haver mellem Græs, men den vokser kun enkeltvis og ikke i stor Mængde. Hatten er hvidgul, blød, kødfuld, uregelmæssig, bølget i Randen, nedtrykt i Midten, i tørt Vejr silkeagtig, i fugtigt Vejr noget klæbrig. Bladene tætsiddende, nedløbende, først hvidlige senere svagt lyserøde, Stokken kort, smallere nedad, Kødet hvidt. Den udmærker sig ved sin ejen- dommelige stærke Lugt af nymalet Mel. Den er spise- lig. Meget nær beslægtet med den er 2) Hvidgraa Madsvamp (C. prunulus Scop.) Den har en noget mere kødet og kompakt Hat, som i Begyndel- sen er hvælvet, senere nedtrykt i Midten, glat, lys graa- lig eller næsten hvid. Bladene hvidlige, senere lyse- røde, nedløbende. Stokken hvid, tæt, glat, lidt laaden ved Grunden. Den har ligeledes stærk Mellugt og er spiselig. Begge Arter gaar ofte under Navnet „Musse- non“ ligesom den velsmagende Ridderhat. De har dog næppe stor Betydning, da man aldrig finder dem i større Mængde. 14de Slægt: Skælhat (Pholiota). Denne Slægt svarer til Slægten Ringhat men har brune Sporer. Fællessvøb mangler, men Ring findes. Hattens Kød gaar jevnt over i Stokkens. Hos mange er baade Hat og Stok besatte med Skæl eller Haartot- ter. Bladene er i Reglen fastvoksede. Hertil hører: 1) Foranderlig Skælhat (P. mutabilis Schaeff.) Den vokser ofte i store tætte Tuer paa Træstød. Hatten er kun lidet kødet, glat, uden Skæl, i fugtigt Vejr mørkt kanelbrun, i tørt Vejr okkergul. Bladene tætte, nedlø-