Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse

48 bende, først blege senere kanelfarvede. Ringen tyde- lig, udstaaende, Stokken skællet nedenfor Ringen. Den er spiselig og er meget almindelig hele Sommeren igennem, undertiden allerede om Foraaret. I frisk Til- stand skal den være noget bitter, men dette forsvinder ved Stegning. Den bør ogsaa helst udtrækkes med ko- gende Vand. 2) Krumskællet Skælhat (P. squarrosa Miill.) er en Del større. Hatten først hvælvet, senere udbredt, blegt gulbrun med talrige mørkere tilbagekrummede Skæl. Biadene først blege, siden brunlige, tætte. Ringen skæl- let og flosset. Stokken af samme Farve som Hatten, nedenfor Ringen stærkt skællet. Den vokser i tætte Hobe ved Foden af Løvtræer. Ogsaa den er efter fleres Angivelse spiselig men bør helst udtrækkes med ko- gende Vand. 15de Slægt: Slørhat (Cortinarius), Kendetegnet for denne store, artrige Slægt er, at de herhenhørende Arter i deres unge Alder har et spinde- vævsagtigt Slør, dels et indre, der viser sig som en utydelig Ring paa Stokken og fine Spindevævstraade hængende paa Hattens Rand, dels ogsaa undertiden et ydre Fællesslør, hvis Rester viser sig som fine indvæ- vede Traade i Hattens Overhud og som ringformede Bælter paa Stokkens nederste Del. Farverne er ofte livlige men forandrer sig ved Svampens Vækst og ef- ter Luftens Fugtighedsgrad. Bladene skifter ligeledes ofte Farve, idet de med Alderen bliver kanelbrune af Sporestøvet. Hos nogle Arter er hele Svampen, hos andre kun Stokken klæbrig. Det er en overordentlig artrig Slægt (over 300 Arter), men der er ingen Arter, der har Betydning som spiselige, skøndt de ofte er store og kødfulde, og man kender heller ingen giftige Arter. De vokser næsten alle i Skove.