Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse

49 16de Slægt: Netbladhat (Paxillus). En lille Slægt, hvis Kendetegn er, at Bladene hen- imod Stokken er netformet forenede med hinanden, saa at de ligesom gør Tilløb til at danne Rør. Herved, samt ved at Bladene let løsnes fra Hatten, staar de paa Overgang til Rørhattene. Sporestøvet er rustbrunt. 1) Almindelig Netbladhat (P. involutus Batsch.) (se Fig. 18), en temmelig stor Svamp. Hatten først hvæl- vet, senere nedtrykt, gulbrun, svagt glinsende. Kanten stærkt indrullet. Kødet tykt, blødt, gulligt, bliver mør- kere ved Berøring. Bladene gule, nedløbende. Stok- ken tyk og kort, gullig. Den er ret almindelig i Skove og Haver. Den er meget kødfuld og en god Madsvamp men bør før Brugen udtrækkes med kogende Vand med lidt Soda. 2) Sortfiltet Netbladhat (P. atrotomentosus Batsch.) Ligner den foregaaende men er som oftest noget større. Den vokser paa Træstubbe især af Naaletræer. Stokken, der ofte er sidestillet, er beklædt med en tyk, sort Filt. Den er maaske ogsaa spiselig. En enkelt For- fatter kalder den dog mistænkelig, saa den bør vel helst undgaas. 17de Slægt: Taareblad (Hebeloma). Denne Slægt kendes paa, at Bladene ligesom hos Ridderhattene er udrandede men adskiller sig fra disse ved, at Sporestøvet er lerfarvet. Stokken er oventil smaaskællet og Bladene udsveder ofte vandagtige Draaber. Almindelig Taareblad (H. crustulini forme Buli.) er meget almindelig baade i Mark og Skov. I Skovene søger den dog oftest aabne Steder. Hatten er først hvælvet, senere flad, svagt klæbrig, graalig. Kødet tykt og fugtigt. Bladene først hvidlige senere graabrune, Danmarks spiselige Svampe 4