Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Sider: 32

UDK: 589.2

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 170 Forrige Næste
51 Begge Arter hører til de bedste af alle spiselige Svampe. Begge vokser meget almindeligt baade paa Marker og i Skove særligt paa stærkt gødede Jorder som i Haver og paa Fælleder, hvor Heste gaar paa Græs. Da de ikke hører til de lettest kendelige Svampearter særligt for Begyndere, maa disse være meget forsigtige. Muligheden af skæbnesvangre For- vekslinger med den løgknoldede Fluesvamp er ovenfor omtalt (se Side 33—34), og jegskal derfor her kun gen- tage, hvad ovenfor er sagt: Begyndere bør aldrig søge Champignoner i Skovene, da man der er udsat for at træffe paa den løgknoldede Fluesvamp. I det Hele maa det tilraades ikke at begynde med Champignoner, som ikke hører til de lettest kendelige Svampearter, men hellere med andre som f. Eks. den velsmagende Mælkehat, den spiselige Vingesvamp, den spiselige Rørhat, som senere skal omtales o. m. fl. Champignonerne er mange Steder Genstand for Dyrkning, hvilket ofte er en ret indbringende Industri. Navnlig fra Frankrig udføres en stor Mængde Cham- pignoner i henkogt Tilstand. Dyrkningen foregaar i Reglen i Kældere og underjordiske Rum, hvor der an- lægges Bede bestaaende af Hestegødning og den saa- kaldte Svampejord, som indeholder Myceliet. Vanske- ligheden ved denne Dyrkning bestaar i at vedligeholde den passende ensartede Temperatur og Fugtigheds- grad. Svampene er nemlig meget ømtaalige i saa Hen- seende og navnlig maa Temperaturen ikke gærne over- stige 10—12 0 R. 19de Slægt: Svovlhat (Hypholoma). har ligesom den foregaaende mørkt violetbrunt Spore- støv men mangler Ring. Derimod findes der et spinde- 4*