Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn og Kristiania
Sider: 32
UDK: 589.2
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
51
Begge Arter hører til de bedste af alle spiselige
Svampe. Begge vokser meget almindeligt baade paa
Marker og i Skove særligt paa stærkt gødede Jorder
som i Haver og paa Fælleder, hvor Heste gaar paa
Græs. Da de ikke hører til de lettest kendelige
Svampearter særligt for Begyndere, maa disse være
meget forsigtige. Muligheden af skæbnesvangre For-
vekslinger med den løgknoldede Fluesvamp er ovenfor
omtalt (se Side 33—34), og jegskal derfor her kun gen-
tage, hvad ovenfor er sagt: Begyndere bør aldrig søge
Champignoner i Skovene, da man der er udsat for at
træffe paa den løgknoldede Fluesvamp. I det Hele maa
det tilraades ikke at begynde med Champignoner, som
ikke hører til de lettest kendelige Svampearter, men
hellere med andre som f. Eks. den velsmagende
Mælkehat, den spiselige Vingesvamp, den spiselige
Rørhat, som senere skal omtales o. m. fl.
Champignonerne er mange Steder Genstand for
Dyrkning, hvilket ofte er en ret indbringende Industri.
Navnlig fra Frankrig udføres en stor Mængde Cham-
pignoner i henkogt Tilstand. Dyrkningen foregaar i
Reglen i Kældere og underjordiske Rum, hvor der an-
lægges Bede bestaaende af Hestegødning og den saa-
kaldte Svampejord, som indeholder Myceliet. Vanske-
ligheden ved denne Dyrkning bestaar i at vedligeholde
den passende ensartede Temperatur og Fugtigheds-
grad. Svampene er nemlig meget ømtaalige i saa Hen-
seende og navnlig maa Temperaturen ikke gærne over-
stige 10—12 0 R.
19de Slægt: Svovlhat (Hypholoma).
har ligesom den foregaaende mørkt violetbrunt Spore-
støv men mangler Ring. Derimod findes der et spinde-
4*