Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse

52 vævsagtigt Slør, hvis Rester danner Fryndser paa Hat- tens Rand. Hertil hører Knippe-Svovlhat (H. fasciculare Huds.) (se Fig. 20.), en meget almindelig Svamp, som vokser paa Træstød, oftest i meget tætte Knipper eller Tuer. Den er svovl- gul baade udvendig og indvendig. Hatten 3—6 ctm. bred, tyndt kødet, først halvkugleformet, senere ud- bredt, oftest lidt mørkere i Midten. Bladene tætte, først gule, senere grønlige. Kødet har en bitter Smag og den anses for giftig. Den har nogen Lighed med den ovenfor omtalte spiselige foranderlige Skælhat men adskiller sig fra den ved Mangelen af Ring og ved Sporestøvets Farve samt ved den bitre Smag. 20de Slægt: Blækhat (Coprinus). Svampene, der hører til denne Slægt, er ofte meget spinkle, skøre og let forgængelige. Bladene sidder me- get tæt pakkede paa hinanden. Sporerne er sorte, og ved Modningen flyder Bladene og hele Hatten hen til en sort, blækagtig Væske. Hertil hører en god spise- lig Art: Paryk Blækhatten (c. comatus Fl. D. (se Fig. 19). Den vokser almindelig paa fed Jord, paa Lossepladser og Affaldsdynger. Paa saadanne Steder forekommer den ofte i store tætte Klynger. Hatten, 8—10 ctm. høj, er først cylindrisk, hvid, skællet, med Randen tryk- ket ind imod Stokken. Denne er i Begyndelsen kort, senere længere, foroven forsynet med en Ring, ved Grunden lidt opsvulmet. Hatten bliver senere lidt mere udbredt, og Bladene, der i Begyndelsen er hvide, tæt sammenpakkede, bliver efterhaanden rødlige og til- sidst sorte og henflydende. Hattens Rand krummer sig da opad, hvorved den faar Lighed med en Paryk. Saa- længe Bladene er hvide, er den god. Hatten er ikke