Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse

53 meget kødfuld, men Bladene kan godt anvendes. Stok- ken er noget mere seig, men ogsaa den kan godt bru- ges. 21de Slægt: Slimslør (Gomphidius). ♦ Denne lille Slægt kendes paa et ejendommeligt sli- met Slør, der danner en flygtig, forsvindende Ring paa Stokken. Hat og Stok er kødfulde, Bladene tykke, ned- løbende, Sporestøvet sort. Hertil hører 1) Graa Slimslør (G. glutinosus Schaeff.), en Svamp, som er meget almindelig i Granplantninger. Hatten er meget klæbrig paa Overfladen, i Begyndelsen svagt hvælvet, senere mere flad, Farven graa, ofte med et svagt violet Skær. Stokken er hvidlig, tæt, ved Grun- den baade indvendig og udvendig citrongul. Bladene tykke, fjerne, først hvidlige, senere graa og sorte (af Sporerne). Den angives af flere Forfattere, især sven- ske, som spiselig men er næppe af synderlig Værd. En enkelt (tysk) Forfatter kalder den mistænkelig. Den bør derfor næppe tilraades ligesaa lidt som den meget nærstaaende 2) Brunrød Slimslør (G. viscidus L.), som ligner den meget men har en mere brunrøå Hat, gulbrunt Kød og olivenfarvede, senere sortebrune Blade. Stokken høj, brungul, ved Grunden indvendig rhabarberfarvet. Den er noget sjældnere og bør som sagt heller ikke tilraa- des som Fødemiddel. 2den Familie: Poresvampene (Polyporaeeæ). Hos denne Familie udvikles Sporerne i Porer eller Rør, som sidder paa Hattens nedadvendte Side. Frugtlegemets Form og Beskaffenhed er meget for- skellig. Formen kan være den regelmæssige Hatform