Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Sider: 32

UDK: 589.2

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 170 Forrige Næste
54 som hos Bladsvampene. Hos andre er Frugtlegemet hovformet, konsolformet, ja endog skorpeformet, tæt sammenvokset med Underlaget. Frugtlegemet kan være blødt og kødfuldt, læderagtigt, korkagtigt eller haardt træagtigt. De vokser enten paa Jorden eller paa Træstammer, levende eller døde. Familien indeholder kun faa Slægter, af hvilke vi her blot omtaler tre. Hos 1) Slægten Rørhat (Boletus) er Rørene indbyrdes sammenvoksede, men Rørlaget kan let løsnes fra Hatten. Hos 2) Slægten Poresvamp (Polyporus) er Rørene baade sammenvoksede med hin- anden indbyrdes og med Hatten, saa at de ikke lader sig løsne fra denne. Hos 3) Slægten Oksetungesvamp (Fistulina) er Rørene indbyrdes frie, ikke sammen- voksede med hinanden. 1ste Slægt: Rørhat (Boletus). Denne Slægt omfatter lutter kødfulde Svampe med regelmæssig Hat og midtstillet Stok, som ofte er tyk og opsvulmet. De vokser alle paa Jorden. Rørlaget kan let løsnes fra Hatten, og Rørene er indbyrdes sam- menvoksede. Denne meget interessante Slægt indehol- der nogle af vore bedste og værdifuldeste spiselige Svampe men ogsaa nogle faa giftige. Rørene er hos nogle hvide eller graalige, hos andre gullige. Hos en- kelte er de røde i Mundingerne, saa at Rørlaget set fra neden viser sig rødt. Kødet er som oftest hvidt eller gult, men hos en Del Arter farves det ved Luftens Ind- virkning mere eller mindre stærkt blaat. Da de giftige Arter enten har Rør med røde Mundinger eller Kød, som bliver blaat ved Luften, gør man vel i at undgaa alle Arter som har en af disse Egenskaber og navnlig dem som har dem begge. Heldigvis er de spiselige Ar- ter let kendelige, og af disse findes der ikke saa faa.