Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse

55 1. Rørene hvide eller graa. 1) Rufodet Rørhat (B. scaber Buil.) (se Fig. 25.) Hatten hvælvet, glat, i fugtigt Vejr oftest klæbrig, i Reglen mørkt brunlig men undertiden lysere, endog næsten hvid. Rørlaget smudsig hvidt, senere mørkere graaligt. Stokken meget ejendommelig, idet den er be- sat med mørke graa eller sorte Skæl eller Haartotter, som giver den et laaddent Udseende. Stokken er temmelig høj, tykkest nedad. Kødet er blødt, hvidt. Den er meget almindelig i Skove. Den er en god Mad- svamp, men man bør kun tage de yngre Eksemplarer, da de ældre næsten altid er angrebne af Insekter. 2) Galde-Rørhat (B. felleus Buil.). Hos denne Art er Rørene i Begyndelsen hvidgraa ligesom hos den foregaaende, men de bliver senere lyst rødlige eller k.ødfarvede. Hatten er hvælvet, glat, brungraa. Stok- ken tyk og opsvulmet navnlig nedad. Foroven er den besat med et grovt Aarenet. Kødet bliver blegrødt ved Berøring med Luften og har en meget bitter Smag. Den er giftig men temmelig sjælden her til Lands. Den har en Del Lighed med den spiselige Rør- hat (se nedenfor) men adskilles let fra den ved sin bittre Smag, ved de med Alderen rødlige Rørmundin- ger og ved det grovere Aarenet øverst paa Stokken. IL Rørene gule, ældre grønlige, undertiden røde i Mundingen. A. Hatten tør. a. Rørene med røde Mundinger. 3) Indigo-Rørhatten (B. luridus Schaeff.) (se Fig. 24.) en meget ejendommelig Art. Hatten mørkebrun, stærkt hvælvet; Rørene i Mundingen mønnierøde, saa at Rørlaget set fra neden viser sig rødt. Stokken nedad fortykket, rødlig, navnlig opadtil besat med et fint rødt Aarenet. Ved Gennemskæring er Kødet først gult men