Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse

ken lysebrun, lige tyk over det Hele. Det ejendomme- ligste ved denne Art er de olivenbrune, sammensatte Rør med meget vide, kantede Aabninger, som er ord- nede straaleformet ligesom Bladene hos Bladsvam- pene. Den angives hos de fleste Forfattere som spiselig. 7) Peber-Rørhat (B. piperatus Buli.), den mindste < af alle Rørhatte. Hatten brungul, hvælvet, klæbrig i fugtigt Vejr. Rørlaget rustfarvet, nedløbende. Stokken tynd, kort, Kødet gulligt, med skarp, brændende Smag. Stokken indeholder en gul mælkeagtig Saft. Den er ikke sjælden i Naaleskov og anses i Almindelighed for giftig. Den er heller ikke synderlig fristende paa Grund af sin Lidenhed og sin skarpe Smag. b. med Ring. 8) Mørkegul Rørhat (B. luteus L.) (se Fig. 26). Hat- ten i fugtigt Vejr meget slimet, mørkt brungul. Rørla- get citrongult, fastvokset til Stokken. Denne har paa Midten en hvid hindeagtig Ring og er paa sin øverste Del besat med grynede Prikker. Kødet er blødt, hvid- gult med lidt syrlig Lugt og Smag. Den er ret alminde- , lig i sandede Naaleskove. Den er spiselig men bør helst tørres lidt før Brugen, da den ellers let bliver slimet. 9) Guldgul Rørhat (B. elegans Schum.). Hatten lige- som hos foregaaende Art slimet i fugtigt Vejr. Farven guldgul eller brandgul. Ringen hvid, let forsvindende. Rørlaget nedløbende. Kødet gult. Denne Svamp har den Mærkelighed, at den altid vokser i Nærheden af Lærketræer. Den er ligesom den foregaaende spiselig v og ret god. 2den Slægt: Poresvamp (Polyporus). Hos denne Slægt er Rørene eller Porerne meget fine, sammenvoksede indbyrdes og med Hattens Kød, saa