Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse

61 4de Familie: Køllesvampene (Clavariaeeæ). Hos denne Familie udvikles Sporerne paa hele Overfladen af Frugtlegemet. Dette har aldrig Hatform men bestaar enten af en tyk Stamme, hvorfra udgaar en Mængde stærkt delte, oprette Grene, eller det er kølleformet eller traadformet. Familien indeholder kun nogle faa Slægter, hvoraf her kun skal nævnes Slægten Køllesvamp (Clavaria). Denne Slægt omfatter en Del Arter, der som oftest er koralformigt grenede, hvide eller gule. Enkelte Ar- ter er kølleformede eller ormformede. De større Arter er spiselige. 1) Gul Køllesvamp (C. flava Schaeff.) (se Fig. 29) en stor smuk Svamp, bestaaende af en hvid, tyk, skør Stamme, hvorfra udgaar en Mængde ensfarvet gule, glatte, trinde, oprette Grene med butte Ender. Den er spiselig. 2) Drue-Køllesvamp (C. Botrytis Pers.) vokser lige- som den foregaaende i Skove. Den har en meget tyk gulhvid Stamme med mange smaa korte Grene, hvis talrige Endegrene er rødlige eller brunrøde. Kødet er sprødt og saftigt. Den er spiselig og anses for meget velsmagende. 2den Orden: Bugsvampene (Gasteromycetes). Medens hos den forrige Orden (Kødsvampene) Spo- rerne udvikles paa Overfladen af Frugtlegemet, udvik- les de hos Bugsvampene indeni dette. Ved Modningen brister Hylsteret om Sporerne paa forskellig Maade, hvorved Sporerne udtømmes. Hos nogle brister Hyl-