Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse

steret ikke,men Sporerne bliver frie ved Frugtlege- mets Forraadnelse. 1ste Familie: Støvboldene (Lyeoperdaeeæ). Hos denne Familie er det i Reglen kugleformede Frugtlegeme omgivet af et dobbelt Hylster, et indre tyndt og sejgt og et ydre tykkere og blødere. Frugtlege- merne er ofte meget store og vokser paa Jorden. 1ste Slægt: Støvbold (Lycoperdon). har kugle-, pære- eller kølleformet Frugtlegeme, der hos nogle Arter forneden gaar over i en Stok. Hertil hører 1) Kæmpe-Støvbold (L. giganteum Batsch.) (se Fig. 30) en af de største Svampearter, man kender. Det kuglerunde, hvide Frugtlegeme kan undertiden op- naa en Størrelse af henimod 50 ctm. i Diameter. I Reg- len er det dog noget mindre (som et Strudsæg eller et Menneskehoved). Ved Gennemsnit viser Svampen sig i Begyndelsen at bestaa af en ensformet hvid Masse. Den er i denne Tilstand spiselig og velsmagende. Se- nere begynder den indvendig at blive gullig og blødere, senere olivenbrun og tilsidst falder Indholdet hen til Støv. Hylsteret springer da uregelmæssigt op og ved Berøring udtømmer Indholdet sig som en Støvsky (Spo- rerne). Den er ikke sjælden paa Enge, aabne Steder i Skove, Haver og Parkanlæg. 2) Skællet Støvbold (L. caelatum Buil.) (se Fig. 31 Figurerne tilhøjre) er ogsaa stor, dog sjældent større end et Æble. Den er graagul, omvendt ægformet. Den øvre Del er skællet, den nedre, stokagtige Del grynet. Ved Modningen sprænges den øvre Del, udtømmer Sporestøvet og forsvinder, medens den nedre Del, i