Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse

63 hvilken der ikke udvikles Sporer, bliver siddende. Og- saa den er spiselig i ung Tilstand. 3) Krystal-Støvbold (L. gemmatum Batsch.) (se Fig. 31 de 4 Figurer tilvenstre) er noget mindre, 4—6 ctm. høj. Den har Form som en Figen, er i Begyndelsen snehvid, senere brunlig. Den er dækket af hvide, klid- agtige, krystallignende Skæl. Ved Modningen brister den med en lille rund Aabning i Toppen. Ogsaa den er spiselig, sadlænge den er ung. Den er meget alminde- lig i Skove og vokser ofte i store Flokke. 2den Slægt Stjernebold (Geaster). Denne Slægt omfatter kun nogle faa Arter her til Lands, hvoraf ingen er spiselige, men de er meget in- teressante og smukke. Det ydre Hylster springer ved Modningen op i flere (4 å 8) stierneformet ordnede Flige, som bøjer sig ned imod Jorden. Man ser da det indre Hylster som en lille, rund Kugle, der hviler paa en Stjerne. I Toppen af denne Kugle findes en lille Aabning, hvoraf Sporestøvet udtømmes ved Berøring. 1) Portformet Stjernebold (G. fornicatus Huds.) er den mindste Art. Det ydre Hylster spaltes i 4 Flige. Den findes hist og her i Granskov mellem de nedfaldne Grannaale. 2) Fryndset Stjernebold (G. fimbriatus Fr.) er mere almindelig. Den er noget større. Deres ydre Hylster aabner sig med 6—8 Flige. Det indre Hylster er kugle- formet med en fryndset Munding. 2den Familie; Bruskboldene (Selerodermaeeæ). Frugtlegemet er her ligesom hos Støvboldene kugle- formet, men det har kun et enkelt Hylster, som er tykt, sejgt, bruskagtigt. Ved Modningen opspringer det med