Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse

66 1ste Slægt: Morkel (Morchella). Morkierne har en æg-, kugle- eller kegleformet Hat, hvis hele Overflade er netformet ribbet med mellem- liggende dybe Gruber, over hvilke Sporelejet er ud- bredt. Hertil hører Den ægte Morkel (M. esculenta Pers.) se Fig. 32. Den har gulligbrun Farve, tyk, hul, glat Stok. Hatten er forsynet med Ribber med mellemliggende uregel- mæssige Gruber. Den er temmelig sjælden her til Lands men findes dog af og til tidligt om Foraaret (April, Maj) paa lette sandede Jorde, i Udkanten af Skove. Den er spiselig og sættes af Kendere meget højt, men den bør før Brugen udtrækkes med kogende Vand. 2den Slægt: Stenmorkel (Gyromitra) omfatter kun 1 Art, den „spiselige" Stenmorkel (G. esculenta Pers.) Den danner Overgangen mellem Slæg- terne Morkel og Foldhat. Hovedet er mørkt brunt, be- sat med uregelmæssige bugtede Folder. Stokken er ikke ribbet men ofte meget uregelmæssig og grubet. Den er meget sjælden her til Lands og omtales kun paa Grund af dens Farlighed, idet den, skøndt baade dens latinske og danske Navn betegner den som spiselig, dog indeholder et meget farligt Giftstof, fra hvilket den dog kan befries ved Udtrækning med ko- gende Vand, ligesom det kan uskadeliggøres ved Tør- ring. Den bør derfor helst undgaas og i hvert Fald kun nydes efter Udtrækning med kogende Vand. 3die Slægt: Foldhat (Helvella). Hos Svampene af denne Slægt findes en uregel- mæssig foldet, lappet og bugtet Hat og en stærkt rib- bet og grubet Stok. Den indeholder et Par Arter, som