Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse

70 gende Vand. Er man absolut sikker paa, at der blandt de Svampe, man har, ikke findes giftige Arter, og er Svampene ganske friske og lutter unge, ikke stærkt udviklede og ikke ormstukne Eksemplarer, behøver man ikke Udvandingen, men er der mindste Tvivl, bør man foretage den. Lige overfor Stenmorkler, Morkier, Mælkehatte og enkelte andre, som ovenfor er nævnte, bør man altid gøre den. Man skærer da Svam- pene i ikke altfor store Stykker og overhelder dem med kogende Vand, hvortil er sat lidt Salt, Eddike eller Citronsaft, lader dem staa 1/4—1/2 Time med Vandet, hvorpaa dette bortkastes. Svampene kan der- efter tilberedes paa forskellige Maader, og de taber ikke meget af deres gode Smag ved denne Fremgangs- maade. Det følger af sig selv, at de ovennævnte Svampe heller ikke maa anvendes til at koge Suppe paa. Da de fleste spiselige Svampe kun indeholder meget lidt Fedtstof, bør man altid ved Tillavningen til- sætte saadant i rigelig Mængde. Bedst egner sig her- til Smør, Fløde eller Olie, men vil man have billi- gere Svamperetter, kan man naturligvis ogsaa bruge Svinefedt eller Flæsk. Svampe (særlig Mælkehatte) stegte med Flæsk er f. Eks. en billig og velsmagende Ret. Foruden Fedtstoffer maa man tillige tilsætte Kry- derier af forskellig Art, hvorved Velsmagen forhøjes. Af Kryderier maa først og fremmest nævnes Salt, der- næst Persille, Løg, Peber, Timian, Kommen, Muskat, j Krydernelliker etc. etc. efter Smag og Behag. Steg- ningen eller Kogningen maa ikke vare for længe, da Svampene ellers let bliver sejge og ufordøjelige. Man bør aldrig tilberede mere, end hvad der kan nydes i ét Maaltid. Hvad der ikke nydes af det Tillavede bør bortkastes, da opvarmede Svamperetter, som ovenfor