Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

11 raade forsøgtes der Tilbagetog, men Haandværkerstandens Følelse af dens egen Betydning var imidlertid voxet saa meget, og Tidsbegivenhederne kom den saa mægtigt til Hjælp, at de Forsøg, som blev gjorte paa at skrue den til- bage, fuldstændig forfejlede deres Virkning. Det ejendomme- ligste af disse var vel Plakaten af 23de Oktober 1835, der efter tysk Forbillede forbød de i Danmark hjemmehørende Haandværkssvende paa deres Vandringer at besøge eller op- holde sig i de Lande, „hvor Associationer og Forsamlinger af Haandværkssvende taaltes“. De Personer, som stod i Familieforhold til danske Haandværkssvende, der opholdt sig paa saadanne Steder, opfordredes endog 'til at kalde disse tilbage. Og som Straf for dem, der overtraadte Forbudet, fastsattes der, at de først et Aar efter deres Tilbagekomst kunde stedes til at vinde Borgerskab, ligesom der ogsaa blev paalagt Politiøvrighederne „den største Aarvaagenhed“ mod de fra saadanne Lande tilbagevendende Haandværks- svende. Tidligere vilde Haandværkerne vel have bøjet Hovedet i Underdaniglied under et saadant Forbud. Nu var det anderledes. Der indgaves endog til Stænderforsamlingen to Andragender i den Anledning. Det ene var fra For- samlingens Medlem, Mekanikus Gamst, det andet, der ind- bragtes ved Algreen Ussing. var underskrevet af 1036 kjøben- liavnske Haandværkssvende, nemlig 288 Snedkersvende, 185 Skræddersvende, 80 Malersvende, 72 Bundtmagersvende, 124 Skomagersvende, 72 Guldsmedesvende, 55 Grovsmedesvende, 98 Klejnsmedesvende. 26 Kobbersmedesvende og 36 Bliken- slagersvende. Der blev i Andragendet gjort gjældende, at Plakaten hvilede paa „en krænkende og ufortjent Mistillid til den danske Haandværkerstand“, og under Forhandlingerne