De Danske Sukkerfabrikker 1872-1888

 Antal Prøver Gjennemsnits- vægt pr. Roe Pd. Saftens Sammensætning Sukker Gjennemsnit Ikke Sukker Renheds- koefficient Tilsammen 1872—1873. Fyen 401 1.21 12.66 2.32 84.05 Sjælland 117 2.08 10.92 2.47 80.07 Amager 32 1.84 12.12 2.77 81.0 Viborg, Mariager, Aalborg og Randers 85 1.61 11.54 2.47 81.9 Skanderborg, Aarhus og Horsens 99 1.40 12.04 2.31 83.2 Fredericia, Kolding og Vejle 94 1.45 11.52 2.31 79.6 Til denne summariske Oversigt maa be- mærkes, at der blandt de til Forsøgene an- vendte Arealer fandtes en stor Del, der vare ganske uskikkede til Kulturen, saa at der avledes Roer af ubrugelig Kvalitet. Exempel- vis indsendtes fra Nykjøbing paa Sjælland en hel Række Prøver med fra 5 til 10 °/0 Sukker. Derimod gav et stort Antal Prøver fra vel skikkede Jorder med passende Dyrkning og Gødning allerede da gode Roer med over 13, enkelte endog med indtil 15 °/o Sukker, og navnlig syntes Fyen at give de bedste Roer, ligesom der fra denne 0 var indkommet et langt betydeligere Forsøgsmateriale end fra nogen anden Landsdel. Som naturligt var, lededes Tanken om Anlæg af en Fabrik derfor til Odense, og da Bestyrelsen meget ønskede at faa Sagen i Gang, og da det havde viist sig, at Driften af Raffinaderierne gik saa tilfredsstillende, at man mente at kunne gjøre endog temmelig betyde- lige pekuniære Offre til Formaalets Fremme, besluttedes Oprettelsen af det første Sukker- kogeri i Odense, hvor Selskabets Repræsentant, Etatsraad Petersen, med stor Ihærdighed havde arbejdet paa at samle de fornødne Arealer, der kunde benyttes som den tarve- ligste Basis for Virksomhedens Begyndelse. Grundstenen til den nye Fabrik nedlagdes den 16de Novbr. 1872, efter at der var sikret ca. 350 Td. Land til Dyrkning af Sukkerroer i 1873, medens Fabrikken var indrettet paa Op- arbejdelsen af Roer fra ca. 1000 Td. Land; men da det, begrundet i en meget stræng Vinter, der i flere Maaneder forhindrede Til- førselen af meget af Fabrikkens Materiel fra Tyskland, først lykkedes at fuldende An- læget i Decbr. 1873, altsaa paa en Tid, hvor Arbejdet næsten burde være endt, føltes Man- gelen paa Roer ikke saa stærkt det første Aar. Medens der, som det fremgaar af Raffi- naderiernes Historie, fra Regjeringens Side ikke alene var bleven viist denne Industri megen Velvilje, men endog Beskyttelse, snart i Form af høj Indførselsskat paa raffinerede Varer og snart af betydelige Godtgjørelser for udførte Fabrikata, stillede Lovgivningsmagten sig meget lidet gunstig til Roesukkerindustrien. Den ßdie Maj 1873 udkom den første Lov til Be- skatning af indenlandsk Roesukker, hvorved dette gjøres til. Gjenstand for en Overbeskat- ning, der ligefrem begunstigede Indførselen af fremmede Sukkere, idet man, samtidig med at man beskattede Roesukkeret i samme Grad som Kolonial-Sukkeret, ikke tog det tilbørlige Hensyn til Roesukkerets mindre Raffinerings- værdi og til den Told, der indirekte erlagdes Statskassen af alle de Artikler, som benyttes ved Fabrikationen, f. E. Kul. — Først i 1877 ændredes denne uretfærdige Beskatning, om ikke helt, saa væsentlig, ved ny Lov. Det var saaledes under meget vanskelige Forhold, at De danske Sukkerfabrikker paa- begyndte Arbejdet henimod sit Maal, at for- — 9