De Danske Sukkerfabrikker 1872-1888

syne hele Landet med indenlandsk Sukker, og de trange Tider føltes saameget tungere, som Fabri- kernes naturlige Allierede, Landmændene, mulig forskrækkede ved Regjeringens Holdning, ikke ydede den nødvendige Støtte. -— Alle vidste, at Roekulturen havde en afgjort Betydning for Landbruget i Almindelighed, og at Fabrikerne løb Fare for at gaae tilgrunde, naar ikke Land- mændene knyttede sig til dem, og dog ude- blev Dyrkningen af Arealer i den Grad, at det kun var ved Hjælp af et Konsortium af Handelsmænd i Odense og ved Kjøb og For- pagtninger af Landejendomme fra Selskabets egen Side, at Kogeriet i Odense holdtes i Gang. I Septbr. 1873 sluttedes Kontrakt med ovennævnte Konsortium i Odense om Dyrk- ning af 200 Td. Land af Byjorderne med Roer, i Febr. 1874 kjøbte Selskabet 200 Td. Land i Bolbro, og endelig forpagtedes Munke Mølles Jorder. Bestyrelsen af disse Arealer over- droges Hr. Æ. Fenger, der, foruden at gjennem- føre en intensiv Roekultur til Exempel for Landmændene, fik den Opgave at bistaa alle de roedyrkende Landmænd med Raad og Daad, ja endog besørge Pasning af deres Roe-Arealer ved Folk, der under hans Ledelse uddannedes specielt med dette Formaal for Øje. At De danske Sukkerfabrikkers første Aar saaledes hengik under idelige Kampe og Skuf- felser for Bestyrelsen er meget at beklage, saameget mere, som netop disse Aar med deres høje Sukkerpriser i Modsætning til de nu- værende lave, vilde have kunnet bringe en Indtægt, der i Løbet af en forholdsvis kort Tidsperiode vilde have kunnet give Selskabet et meget fast Grundlag for Fremtiden. Mange vare ogsaa de Stemmer, der hævede sig for at forlade det lagte Program, nedlægge Koge- riet og kun beskjæftige sig med Raffinaderi- driften, men Bestyrelsen holdt fast ved sin Grundtanke, uden hvilken Selskabets Beret- tigelse som Aktieselskab svandt bort. En kort Oversigt over de første 5 Aar af Sukkerkogeriet Odenses Udvikling er af ikke ringe Interesse, men da den ikke kan forstaaes uden i Forhold til andre europæiske Landes Sukkerproduktion, er den i nedenstaaende Liste anført med særlig Hensyn til disse. TABEL II. Campagne Oparb. Centner Roer Pund Sukker Melasse Fabrikations- omkostninger pr. Centr. Roer Tydskland Frankrig Pund Sukker Pund Sukker 73—74 80.862 4.23 2.98 94.25 Øre 8.25 5.91 74—75 124.390 6.80 4.06 93.25 « 9.30 5.66 75—76 131.261 6.07 3.25 98.92 « 8.60 5.20 ■ 76—77 85.192 5.77 4.96 123.08 » 8.15 5.00 77—78 120.729 7.95 4.21 99.42 » 9.24 7.20 Medens Sukkerudbyttet af Roen er større end det franske og mindre end det tyske Middeludbytte, saa er Forholdet mellem Sukker og Melasse et højst ugunstigt, hvilket hentyder til den mangelfulde Kultur ved Siden af et maaske uheldigt Valg af Frø og mindre pas- sende Anvendelse af Gødning. Fabrikationen var kun ringe, og som Følge deraf ogsaa Udgifterne urimelig høje. Det blev en Hovedopgave at rette dette For- hold , og Resultatet af denne Bestræbelse, der ovenfor er udviklet, viser sig ogsaa hur- tig, thi medens der i de første 5 Aar, 73/78, er forarbejdet gjennemsnitlig 108,487 Centner 10