De Danske Sukkerfabrikker 1872-1888
År: 1888
Sider: 102
UDK: 061.5(489) Dan Gl.
Historie og Forsøgsnotater 1872-1888 samlede af W. A. Tufeim
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Roer med 6.1G °/0 Sukker og 3-89 % Melasse
med en Udgift af 101.78 Øre pr. Centner
Roer, naaedes i de sidste 5 Aar, 83/88, at for-
arbejde 558.581 Centner Roer med 9>44 °/0
Sukker og 3-40 °/o Melasse og med kun c. 40
Øre Fabrikationsomkostninger pr. Centner Roer.
Med Kampagnen 77/78 endte Sukkerkoge-
riet, »Odense«s vanskelige Aar, Tab vendte sig
til Overskud, og derved svandt Modviljen mod
Roesukkerindustrien. Den 2den Febr. 1880
vedtoges det at kjøbe Højbygaard Sukker-
fabrik, som var anlagt af Brødrene Frederik-
sen , der havde stridt en haard Strid for
at gjennemføre Industrien i umiddelbar For-
bindelse med Landbruget, uden at de fandt
den Støtte blandt Lolland-Falsters større Land-
mænd, som de sikert og med Rette havde
regnet paa, hvorfor de med Tab af deres For-
mue maatte forlade Fabriken, der overgik til
et Konsortiums Ledelse. Dette traadte i For-
bindelse med De danske Sukkerfabrikker ved
at sælge hele Produktionen af Sukker til Raf-
finaderierne, en Forbindelse, der endte med
Fabrikens Salg til D. d. S. Herefter følger
Anlæget af de tre nye Fabriker Slag i Slag.
1881 paabegyndtes Opførelsen af en Central-
fabrik i Nakskov, der anlagt under de gunstigste
Auspicier, blev De danske Sukkerfabrikkers
største og mest fuldendte Fabrikanlæg, og
kun to Aar efter byggedes med de vundne
Erfaringer for Øje og efter samme System en
Fabrik i Stege og en i Assens.
Paa dette Tidspunkt stod Sukkerfabri-
kerne ved Fuldbyrdelsen af deres Formaal,
idet deres Fabriker, naar de havde faaet
samlet Roerne fra et saa stort Areal, som de
vare bestemte til at oparbejde, ogsaa vilde være
i Stand til at levere hele Landets Sukkerforbrug,
naar endnu en Fabrik blev anlagt. Fra mange
Steder indkom Tilbud fra Landmandskomiteer,
der nu opstod trindt omkring i Landet for at
sikre sig en Fabrik i Nærheden af deres
Ejendomme. Komiteerne fra Slagelse og Ny-
kjøbing Opland vare de første der henvendte
sig til Selskabet, og navnlig mødte Nykjøbing
med en Liste over tegnede Arealer, der afgav
et fuldstændig godt Grundlag for Anlæg af
en Fabrik. At denne By blev foretrukket,
skyldes dels at en passende Byggegrund var at
faa ved Søen, der afgiver en let Tilgang for alle
de til en Fabrik nødvendige Artikler, bekvem
Vandforsyning og en let Afgang for det fær-
dige Produkt, og dels at det ansaas for
klogest ikke at lægge en isoleret Fabrik paa
Sjælland, men holde Fabriksanlægene i en
saadan Afstand fra hinanden, at de i Ulykkes-
tilfælde eller under vanskelige Transportforhold
vilde kunne kompletere hinanden.
Imidlertid havde Konferentsraad Tesdorpf,
der stillede sig i Spidsen for en Bevægelse hos
Landmændene, der ønskede, at hele Fordelen
ved Industrien skulde udnyttes paa første Haand,
ogsaa paabegyndt Anlæget af en Fabrik i
Nykjøbing, og da samtidig Sukkerpriserne Dag
for Dag faldt under et hidtil aldeles ukjendt
Lavmaal, besluttede Bestyrelsen sig til fore-
løbig at indstille Anlæget og, tilfreds med det
i saa faa Aar opnaaede store Resultat, at se
Tiden an, til gunstigere Forhold indtraadte.
Uagtet den store Virksomhed i Roesukker-
industriens Tjeneste, som krævede et saa omfat-
tende Arbejde fraLedelsens Side, blev Raffinade-
riernes Interesse dog ikke forsømt, men ogsaa i
denne Gren af De danske Sukkerfabrikkers For-
retning blev der af al Magt stræbt efter at op-
naa det størst mulige Udbytte.
Det stod Bestyrelsen klart, at man vilde
opnaa en ubetinget og betydelig Fordel, dersom
man kunde koncentrere hele Virksomheden
paa et Sted, idet megen Arbejdskraft og mange
Udgifter bleve næsten fordoblede ved det
spredte Arbejde paa 2 Steder, og at Selskabet,
ved at udvide Helsingørsgades Sukkerraffinaderi
i en saadan Grad, at Arbejdet paa Raffinaderiet
»Phønix« kunde standses, og det omfattende
Bygningscomplex, som tilligemed de Adolph’ske
Etablissementer indtager den store Trekant
mellem Slotsholmsgade, Christiansgade og
Havnen, saaledes kunde blive frigjort til anden
Anvendelse, vilde forbedre sin Stilling væsentlig.