De Danske Sukkerfabrikker 1872-1888

Sukkerroedyrkning paa Lolland-Falster og Møen. Refereret af Erhard Frederiksen. Den første Indførelse. Sukkerroen indførtes paa Lolland i 1873 paa Avlsgaardene Højbygaard og Nøb- bøllegaard, dengang forpagtede af Aktie- selskabet Fabriken Lolland, der opførte den nuværende Højbygaard Sukkerfabrik. Lolland-Falsters Landbrug trængte i høj Grad til en Kulturbringer af Sukkerroens Art. Den ensidige Kornavl, som gjennem Slægtled havde været Hovedformaalet, viste nu klart sine Følger. En Udvidelse afFoder- roedyrkningen, saaledes at den kunde spille en Rolle i Sædskiftet af nogen Betydning, maatte anses for uopnaaelig, og Mælkeridriften, der er Kreaturholdets absolute Hovedformaal paa disse Øer, paabød i hvert Fald snævre Grænser derfor. Langt lettere syntes det at ville være at vinde Indgang for en Afgrøde, der, som Sukkerroen, ved direkte Salg strax efter Bjærgningen, bragte en klækkelig Penge- indtægt og samtidig ved sit Affald vilde faa samme Indflydelse som Foderroen paa Kvæg- holdets rationelle Vinterfodring. Ved Salget af Sukkeret i Afgrøden vilde Sukkerroen med samme Kreaturhold kunne dyrkes paa et 4 Gange saa stort Areal som Foderroen og derved udøve en meget større Indflydelse i Sædskiftet og Landbrugets hele Udvikling. De naturlige Betingelser paa de syd- lige Øer, med deres flade, stenfri, frugtbare kalkrige Jorder, maatte i Sammenligning med Mellemtysklands anses for utvivlsomt gunstige for Sukkerroen. En Række Dyrkningsforsøg gav ogsaa Sukkerroer, der ved Analyse hos Scheibler i Berlin viste, at der i den paa- gjældende Egn af Lolland kunde avles Sukker- roer med et procentisk Sukkerindhold og navnlig ogsaa med en Renhed af Saften, der gjorde dem fuldkomment velskikkede til Sukker- fabrikationen. Men man maatte være forberedt paa, at Hvedejordernes bindende Beskaffenhed og navnlig Klimaforholdene vilde medføre en sildigere Foraarsudvikling og en langsommere Modning om Efteraaret end i Mellemtysklands bedste Enge. Til Gjengjæld kunde der da her ventes et forholdsvis større Udbytte af Roer pr. Td. Land. — Disse Forhold have ydelig bekræftet sig i Løbet af de forløbne 15 Aar.*) Referenten tillader sig at henvise til en Afhandling i Ugeskrift for Landmænd 1872 II B. S. 255, 279, 338 og 447- Middeltemperaturen er for Maanederne i Gjen nemsnit: Marts-Maj. Juni-Aug. Sept. Halle a/d Saale 8.4° C. 18.0° C. 14-5° C. Vestlolland 6.2° C. 16.4° C. iß-?0 C. Middel nedbøren er i Halle a/d Saale 116 Min. 197 Mm. 30 Mm. Maribo Amt io7 — 171 — 77 — 23