De Danske Sukkerfabrikker 1872-1888

En Omstændighed, der ikke var uden Betyd- ning som heldig Forudsætning for Sukkerroens Indførelse i de danske Hvedeegne, var den gjennem Slægtled nedarvede Sans for god Jord- behandling. Ved Sukkerroens Indførelse paa de to Avlsgaarde fulgte man fra først af Møn- steret fra Mellemtysklands højest udviklede Sukkerroeavlsbrug, nødvendig modificeret efter lollandske Forhold. Man havde i Tyskland lært, at den store økonomiske Fordelagtighed ved Sukkerroedyrkningen navnlig hviler paa følgende Grundsætning: Sukkerroen sætter Landbruget i Stand til at benytte Jorden og ordne Kreaturholdet paa en saadan Maade, at de Penge, der tages ind ved Salget afRoerne til Fabriken, ere en umiddel- bar Forøgelse af Bruttoindtægten, medens samtidig Bruttoindtægten af Kornavlen og Kreaturholdet ikke blot ikke forringes, men endog forø ges med den stigende Kultur. Sædskiftet ordnedes i 8 Marker, hvoraf Halvdelen med langstraaet Sæd, y8 med Kløver, 1I8 med Grønfoder og Bælgsæd og 1/i med Sukkerroer. Affaldet svarede til en Foderroe- afgrøde paa 1/r6 af Arealet. En Fowlers Dampgrubber med 2 Stk. 14 Hestes Lokomotiver anskaffedes til dyb Under- grundsbehandling af den flade stenfri Jord strax efter den sædvanlige, tidlig udførte Efterårs- pløjning. Trækkraften forøgedes yderligere med svenske Trækstude. Til Jordens Foraarsbehandling konstruere- des meget svære, stærkt muldende Svensk- harver til 4 Heste eller Stude. Og der ind- førtes fra Tyskland Ringtromler, _ den Gang ukjendte i Danmark. Roefrøets Saaning udførtes ved 12 Fods Radsaamaskiner i saa stort et Antal, at hele Roesaaningen efter tysk Mønster kunde tilende- bringes netop i rette Øjeblik, i Løbet af 8—10 Dage, og til Sommerbehandlingen anvendtes 6 Fods Hakkemaskiner, svarende til Saamaski- nernes Spor, med bevægelige Skær, Styre- j apparat, Beskyttelsesruller o. s. v. Disse Red- skaber toges fra W. Siedersleben & Co. i Bern- burg, den Gang Tysklands mest ansete Specialist i Roeredskaber. Optagningen om Efteraaret, der maatte staa som en af de vanskeligste Opgaver under vort regnfulde Klima, udførtes ved W. Siedersleben & Co.s Optagningsmaskiner, der forspændte med 3 kraftige Heste løsnede Roerne og derved spa- rede x/3 af den om Efteraaret særlig knappe Haandkraft. Til Roeafgrødens Transport af Marken anskaffedes flyttelige Spor med smaa Vogne efter fransk System, i Forbindelse med et fast Spor ca. Mil mellem Fabriken og Højby- gaard. Haandarbejdet om Sommeren udførtes i de første Aar — foruden af den stedlige Arbejds- kraft — af en Del halvvoxne »Fabrikslærlinger«, senere af svenske Piger, øvede i Arbejdet fra Landskrona og Tyskland. I alle Enkeltheder af Roemarkens Behand- ling holdt man sig fra Begyndelsen af iøvrigt saa nær Tysklands Mønster, som paa nogen Maade muligt. Avlsbrugene under De danske Sukkerfabrikker. I 1880 overtoges med Højbygaard Sukker- fabrik Avlsbrugene Højbygaard og Nøb- bøllegaard af De danske Sukkerfabrikker, og i 1881 indlemmedes Sofiehøj deri (100 Tdr. Land). I Alt have disse Avlsbrug et Areal af ca. 1300 Tdr. Land Ager og 50 Tdr. Land Eng, forpagtede indtil 1892 og bestyrede af Hr. 7. Pelersen. Sædskiftet er følgende i 8 Marker å ca. i621/2 Tdr- Land: 1. Sukkerroer. 2. Chevalierbyg. 3. Kløver. 4. Chevalierbyg, Blandsæd og Havre. 5. Sukkerroer. 6. Chevalierbyg.