Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

Forfatter: Julius Lange

År: 1874

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 86

UDK: 061.4(100) Wien

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 96 Forrige Næste
Den emanciperede Naturlighed. 15 saadanne Fremstillinger ikke Sanseligheden, derimod en bevidst Tendens til det Naturlige, som kan fremtræde forunderlig plat og poesilos. Man kan endnu finde en Rest af gamle Hensyn deri, at Figuren, om den end ikke tilhylles med Klæder og Drapperier, dog beklædes med en Titel, som motiverer Nøgenheden; saaledes frem- træder Kvindeskikkelsen snart som Eva, der har ædt af Kundskabens Træ og stirrer frem for sig, medens hendes Hjerte banker af den første Brødebevidsthed, snart som »den nøgne. Sandhed« med en Fakkel i Haanden — en Titel, som strengt taget ikke siger den nøgne Sandhed om Billedet —, snart, om la Cigale, frysende og æng- stelig ved Vinterens Komme, snart som slumrende øster- landsk Odalisk inde i Harem’et, eller som antik Slavinde, der falbydes for sin Herre. Undertiden motiveres Nogen- heden rent falsk, som paa Tony Robert Fleury's ellers i mange Henseender udmærket dygtige, store hi- storiske Maleri af Korinths Erobring, hvor de græske Kvinder for at søge Gudernes Beskjærmelse mod det romerske Fangenskab flokke sig nøgne om Alteret. Undertiden kastes ogsaa alle Motiver bort, som i Lefebvre’s »femme couchée«, og det er endda det bedste Billede af dem alle, en hejst mesterlig gjennem- ført Studie efter det kvindelige Legeme, men heller ikke Andet end en naturalistisk Studie. Et Billede, som hid- rørte fra en yngre Kunstner, Glaize, og som forøvrigt ikke stod særdeles højt ved sin Behandling, har en vis Interesse ved sit heroisk-bestialske Æmne, som giver en meget oplysende ufrivillig Karikatur af denne Natur- ligheds-Tendens hos Franskmændene. Titelen lyder: Den første Duel. Scenen foregaar i Menneskehedens Ur-