Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

Naturmaleriet. 17 samme Mester, navnlig en lille landlig Scene: Tre unge Bønderpiger, som i den varme Aften gaa hjem fra Markar- beidet; de ere rigtig gode Veninder og gaa med Armene om hinandens Skuldre. Det gjorde slet ingen Prætension paa at forestille en Gruppe af de tre Gratier, men Sladderen fra de lette, unge Hjerter gik saa fortrolig, og Aftenen var saa smuk, at man saae dem med lige saa megen For- nøielse som Gratierne. Af Dyrmaleren C. Troyon (f 1865) fandt man en helt betydelig Udstilling, der gjennemgaaende viste ham som en ypperlig Mester i det Landskabelige, navnlig i Vejrligets, Sollysets og Luftens Virkninger; den strengere Gjennemførelse af Dyrefor- merne spillede egentlig kun en fremtrædende Rolle paa et Par af Billederne, f. Ex. en Faareflok, som under et optrækkende Uvejr drives frem gjennem en Hulvej, me- dens den aarvaagne Hyrdehund har valgt sin Plads oppe paa den høje Vejkant. Af de naturalistiske Landskabs- malere var maaske den ældre (Ch. Frangois) Dau- bigny den mest tiltrækkende, ogsaa P. Huet, Diaz og Theodore Rousseau vare godt repræsenterede. Blandt den Sidstes Malerier fandt man nogle, som i Sandhed viste, at han ikke har sit store Navn for Intet, navnlig en Gruppe Egetræer, som pranger paa en sol- belyst Slette; andre, som vare i den Grad uforstaaelige, at en from Betragter fuldkomment var overladt til at tro paa dem; atter andre, i hvilke et energisk Motiv var sat saaledes paa Spidsen, at Billedet gjorde en frastødende Virkning. Nogle yngre Kunstnere, som Emile Breton og C. Bernier, havde leveret ypperlige Landskaber. Disse Kunstnere og de allerfleste Andre gaa den rent naturalistiske Vej. Blandt de mere idealistiske Land- 2