Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

Forfatter: Julius Lange

År: 1874

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 86

UDK: 061.4(100) Wien

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 96 Forrige Næste
24 Fransk Malerkunst. tegnet og malet med et overordentligt Mesterskab, viser os en Araber midt i ørkenen, siddende hos sin smukke, rødbrune Hest, som er styrtet døende til Jorden; han bar mistet sin bedste Ven og er nu værgeløs overgiven til sin Skjæbne. Jeg overraskedes paa Udstillingen ved at se etiBillede af Gérome med legemsstore Figurer: En gammel ussel orientalsk Handelsmand, som sidder inde i sin Butik, røgende sin Pibe; i Forgrunden ser man Varerne: en Papegøje, nogle pragtfulde Konkylier o. desl. og blandt andre Ting en sort og en hvid Slavinde; den sidste Figur, fremstillet fuldkomment nogen, staar lænet op mod Muren og ser frem for sig med et underligt melankolsk Blik, som hun halvt dækker med sin Arm. Géromes noget spidse og lidenskabsløse Foredrag egner sig egentlig bedre for Fremstillingen af døde Ting end af levende Figurer, og bedre for den lille Maalestok end for den store; der var Ting nok for Kritikken at an- mærke ved dette Maleri. Billedet førte Titelen: d vendre. Denne Titel er lidet opbyggelig og paa fransk Vis temmelig udfordrende. Der er vel nok dem, som ville underskyde Kunstneren den frække Raahed med et saadant Billede at tjene Venus Vulgivaga; men det ligger lige saa lidt i hans Natur at ville det som at kunne det. Dette Billede er lige saa koldt og melan- kolsk som alle Andre fra hans Haand. Det er en om- hyggelig — skjøndt ikke ganske vellykket — Studie efter den kvindelige Model, og den Guddom, til hvil- ken Kunstneren har indviet sit Billede, er aabenbart ikke Afrodite, men Nemesis, Verdensironiens grusomme Gudinde, som knuser alle de værgeløse Ofre, Slavinden saavelsom Gladiatoren og Araberen og hans Hest i