Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

Fransk og dansk Billedhuggerkunst. 33 Men hvis man deraf vilde slutte, at den gjennemgaaende bærer Middelmådighedens Præg, vilde man tage meget fejl. Man skal desuden ikke rose sig selv for meget af det, som man har havt, men som man ikke læn- gere har. Modsætningen forekommer mig ikke vanskelig at bestemme: Der er i den danske Skole Mere af Plastik- kens Kjærne, af dens solide Tømmerværk; der er i Frankrig en gjennemgaaende større Dygtighed og Fuld- endthed i Behandlingen af Overfladen. Naar man stiller Ordene Kjærne og Overflade imod hinanden, er man let udsat for at opfatte det som sin moralske Skyldighed uden videre at tage Parti for Kjærnen imod Over- fladen. Imidlertid maa man dog her vogte sig for en Misforstaaelse: i Kunsten er nu engang Overfladen en meget vigtig Sag, som Heiberg etsteds med sand og skarp Dialektik har paavist det. Et plastisk Værk er jo paa en vis Maade intet Andet end en Overflade. Man kan derfor ændre den ovenfor fremstillede Modsætning saaledeMit i den danske Plastiks bedste Værker er Alt ganske fortræffeli^Jagt an til en Overflade, som imidlertid alt- for hyppig er\forbleven i Mulighedernes Rige; i den franske Plastik er Anlægget hyppigst af en ringere Orden; men Behandlingen af Overfladen ei i højere Grad bleven til en fuldendt Virkelighed. Der er heri Noget af det almindelige og gjennemgaaende Forhold. I Frankrig gjælder en Trumf efter, med hvor megen Eklat den bliver spilt ud; hos os maales gjerne Spillet efter, hvor mange Trumfer man sidder med paa Haan- den. Deraf kommer det, at den Iranske Plastik er elegantere, mere blændende og tiltrækkende, at den freni- 3