Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

34 Fransk og dansk Billed huggerkunst. træder med et større ydre Liv, hyppig ogsaa med noget Koketteri, at den gjennemgaaende hurtigere drager In- teressen til sig og saalcdes er mere tilgængelig for det store Publikum, hvis Sag det i det Hele ikke er at have Blik for Kjærnen i et Kunstværk, naar samme Kjærne ikke er arbejdet helt ud i Overfladen. I Modsætning dertil taler den danske Plastik med en mere dæmpet Rost; den kræver mere udtrykkelig Opmærksomhed, mere Imødekommen og mere Dannelse; den kommer saaledes til at staa i et fjernere Forhold til det store Publikum. Dertil kommer naturligvis den Modsætning, som overhovedet beror paa Franskmændenes livligere, mere sensuelle, mere udfordrende Væsen, deres skarpere Pointeren af Sagen, i Forhold til Nordboernes stillere, blødere, naivere Optræden. Thorvaldsens Udgangspunkt i Henseende til Aanden i Opfattelsen var det Almen-Menneskelige. Man har kaldt ham en moderne Græker. Men han var kun Græker, fordi han i den antikke Kunst fandt en fri og almengyldig Menneskelighed, som teede sig skjonnere og mere rent menneskelig end den moderne Verden; fandt han den fri Humanitet andetsteds — i Livet eller i Historien — saa kunde han bruge den, hvor han fandt den. Thorvaldsens Opdagelse bestaar i en Række pla- stiske Themaer af en uudtømmelig Skjonhed og en Gyldighed, som aldrig vil tabe sig, saalænge der er en Menneskehed til. Grundtrækkene i Figurer som Hyrde- drengen eller Argusdræberen eller Adonis eller den store Kristusstatue eller saa mange andre ere elementære plastiske Tanker, Grundsandheder, som kun det store Geni forstaar at gribe ud af Vrimlen i hele deres Simpel-