Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

Jan Matejko: Stefan Bathory. 63 man forsøger paa at subtrahere fra de moderne Belgieres Malerier den Gjæld, som de staa i til de gamle Neder- lændere — Wiertz til Rubens, Wauters til Frans Hals, Leys til v. Eyck og Memling o. s. v. —, saa kan det forekomme En noget tvivlsomt, hvad der egentlig bliver staaende tilbage paa deres egen Konto. Matejko har aabenbart ingen arvede Rigdomme eller fremmed Formue staaende i sin Forretning. Han staar som Enkeltmand lige overfor sin enkelte Opgave og vier den alle sine store Kræfter. Han har den udprægede Selvstændigheds store Styrke og er heller ikke gaaet fri for de store Farer, den medfører. Kunstnere, som staa i hans Situation, ere undertiden udsatte for at gjore Fiasko. Jeg tror, at noget Saadant var hændet Matejko i et stort Billede af Kopernikus, som i den maaneklare Nat oppe paa Taget af Domkirken i Frauenburg bøjer Knæ for Stjernehimlens Storhed; Ideen, som maaske havde været Poesi i Kunst- nerens Bryst, var kommet meget uheldig over paa Lær- redet. Men hans Fejl ere i alt Fald hans egne, og de store Egenskaber, som vise sig i hans andre Billeder, ere ogsaa hans egne. Et af Matej kos nyeste og største Billeder viser os et øjeblik i Polens Historie, som en Polak i vor Tid vel maa tænke tilbage paa med Stolthed, om end tillige med en bitter Klage over, at Øjeblikket ikke blev bedre be- nyttet. Polakkerne staa som Sejrherrer lige overfor Russerne. Den tappre polske Konge Stefan Bathory (1576—86) har slaaet Ivan den Skrækkeliges Hære, og ved Belejringen af Pskov kommer det moskovitiske Rige i en saa overhængende Fare, at Ivan kun formaar at besværge den ved at henvende sig om Mægling til Pavestolen selv,