Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

64 Jan Matejko: Stefan Bathory. idet han lader som orn han vil gjore den romerske Kirke Indrømmelser i sit Rige. Gregor XIII sender Jesuiten Antonio Possevini som Mægler til de stridende Parter; Freden bliver sluttet, og Faren driver over for Russerne. Det er en kold Vinterdag med klar, blaa Himmel, Sne paa Jorden og Rim i Træerne, udenfor Pskov’s Porte. De lussiske Afsendinge ere mødte frem for den polske Konge, som sidder i Forgrunden i en Armstol foran sit brogede, prægtige Telt. Stefan Bathory var en brav Regent og en dygtig Kriger, men en skrækkelig grim lille Mand, pukkelrygget og undersætsig; Hovedet, som har halv orientalske Træk, sidder dybt nodo mellem Skuldrene; Benene skræve, og Fodderne staa vidt fra hinanden paa Bjørneskindet, som er bredt over Sneen. Han er prægtig klædt; han bærer Pelshue med boj Fjerbusk paa Hovedet, Staalharnisk indlagt med Guld, stor gul Silke- kappe, blaa fløjls Benklæder og gule Skindstøvler. Hans Sværdklinge ligger dragen over hans Ben; den højre Haand holder om Hjaltet, og Spidsen af den venstre Haands Mellemfinger stemmer han imod Klingen, som om han til Efterretning for Russerne vilde henpege paa, at Sværdet endnu ikkø er stukkøt i Skødøn; maaske vil han tillige holde sig selv tilbage fra at gjøre en overilet Brug af det. Foran ham knæler nemlig paa Sneen det russiske Gesandtskabs Formand, Patriarken Cyprian, som med begge Hænder bærer et stort Guldfad med et Brod og et Saltkar. Kong Stefan ser under de store,’ sænkede Ojenlaage ned paa dette Brod og Salt som paa en Mad, han meget nedig vil spise. Og Patriarken veed meget godt, at den ikke smager ham. Han veed godt med sig selv, at han med denne Underkastelses-Ceremoni lyver